Chausson i den nye sæson - Forenklet og forbedret
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Forenklet og forbedret

Chausson går ind i den nye sæson
17/10-2015 kl. 00:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Chausson går ind i den nye sæson med en række små forbedringer på deres autocampere. Selv bruger de nøgleordene ”forenkling, teknologi og innovation” til at beskrive sæson 2016. Det er dog ikke kun forenkling og forbedring af de nuværende modeller, som vi får glæde af. Chausson har nemlig også præsenteret de spændende nye modeller 620 og 737. 

Alle indretningerne kan også i år valgfrit bestilles på Fiat Ducato eller Ford Transit, ligesom de kan vælges i grundmodellen “Flash” og luksusudgaven “Welcome”.

Bedre isolering og mere komfort

Indretningsmæssigt er de bløde møbler, som indtil nu kun har været tilgængelige på det franske hjemmemarked, blevet standard i alle modeller på alle markeder, endda sammen med to typer træ at vælge imellem. Senge der – manuelt eller elektronisk – sænkes ned for natten er også blevet standard i alle modellerne. Disse kan dog vælges fra uden at det koster ekstra, hvis du ikke ønsker dem. 

En ny konstruktion betyder bedre isolering og beskyttelse i både sider, bund og tag. Den nye konstruktion er fuldskummet, og det gamle træskelet er udskiftet med glasfiber. Dermed er kuldebroer og risiko for fugtskader elimineret, og Chausson har derfor også indført en 7-års tæthedsgaranti. Derudover har alle Flash-modellerne fået SEITZ-rammevinduer, som giver bedre isolering og større stabilitet. 

Chausson introducerer også deres nye ”TechniBox” i den kommende sæson. ”TechniBox” er et udvendigt teknikrum med en aflåselig vandtæt dør. Teknikrummet er delt i to, hvor det ene giver adgang til det elektriske panel, og i det andet er vandtanken. Af uvisse årsager er teknikrummet dog ikke til stede i den nye 620 som den eneste model.

Chausson 620: Nyskabelsen i 2016

Den nye stjerne hos Chausson er 620. Den er absolut en nyskabelse. Endetoilettet med separat brusebad er dog set før, og det er køkkenet også. Den nye længde på 7 meter adskiller sig heller ikke så meget fra 610’s 6,69 meter. Det er til gengæld længere fremme i autocamperen, at 620’s fortrinligheder bliver synlige. Den lækre lounge omfatter et par sæder, der vender indad, og en centralt placeret fremadvendt sofa. Det giver en reel siddegruppe til 6 personer. 

Ved sengetid kommer den nye centrale sænkeseng til sin rette. Det er en queensbed på 200 x 140 cm, der er placeret over siddegruppe og førerhus. Og med direkte stjernekig under det store tagvindue. Sengen kan sænkes helt ned over sæderne og skubbes frem mod førerhuset. Den kan også sænkes halvvejs ned hvis du har behov for også at rede op i siddegruppen under den. 

Chausson 737: En ny og forbedret Allegro 96 er tilbage

Den nye model 737 er et gensyn med den populære Allegro 96-indretning, som udgik af produktionen i 2011. Nu er den tilbage i en ny og forbedret udgave. I 737’eren nyder du godt af de lave enkeltsenge og et dejligt stort tværstillet badeværelse i bagenden med separat brusekabine. Den har et stort loungeområde med vinkelkøkken og et valgfrit femte rejsesæde.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start