Forhadt P-regel ændret
Anslået læsetid: 1 Minutter
Et forkert placeret hjul på en ubrudt kantlinje, som adskiller parkeringspladser fra eksempelvis vejbaner og cykelstier, har i den seneste tid kunnet indebringe en parkeringsbøde. Også i de tilfælde hvor parkeringsbåsen fysisk var for smal til bilen – så kun mikrobiler med nidkære chauffører kunne vide sig sikre.
Men nu kan ejere af brede biler ånde lettet op. Pr. 1. september 2018 trådte nye regler i kraft, så det fremover vil være tilladt at parkere på den brede kantlinje, så længe bilens dæk ikke rækker ud over den ydre kantlinje i en parkeringsbane.