Harley-Davidson går ind i Formel E sport
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

HD i overraskende partnerskab

Partnerskab med højtydende racerteam
25/04-2019 kl. 06:15
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hvis du tilhører den type motorcyklist, som hader lydsvage elmotorer og kun rigtig respekterer store V-motorer af amerikansk fabrikat – ja så er det nu du skal spytte kaffen ud over din computerskærm i ren overraskelse og raseri. For nu har hæderkronede Harley-Davidson indgået en sponsoraftale med et racerteam. Et elektrisk funderet racerteam, tilmed!

For nu går Harley-Davidson ind i Formel E motorsport og har indgået et flerårigt partnerskab med Envision Virgin Racing, der p.t. ligger nr. 2 i teamkonkurrencen i Formel E serien – verdens første fuldblods elektriske motorløbsserie. Det let genkendelige logo fra Harley-Davidson er blevet klistret på de højtydende racerbiler og skal på den måde være med til at få forbrugerne til også at forbinde motorcykelmærket med moderne, elektrisk eldrift. Det nye partnerskab sker parallelt med Harley-Davidson’s lancering af den nye elektriske LiveWire motorcykel, hvor der i sidste uge blev åbnet for forudbestilling i Danmark.

Næste løb i serien er på lørdag den 27. april i Paris, hvor Harley-Davidson for første gang er med på Formel E racerne som officiel partner.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start