Honda Civic Type R rydder bordet i Top Gear Awards
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hidsig Honda bliver Årets Bil i Top Gear

Honda Civic Type R tager tre priser i Top Gear
09/02-2018 kl. 09:39
Anslået læsetid: 1 Minutter

Underholdende køreegenskaber bliver typisk vægtet højt ved BBC's Top Gear, fremfor mere praktiske dyder som bagageplads og brændstoføkonomi.

Og Honda Civic Type R formåede at blive Årets Bil 2017, samt at blive årets Hot Hatch og en pris for at være de internationale bilredaktioners valg. Så ikke mindre end tre priser.

Prisuddelingen er BBC TopGear Magazines hyldest til årets bedste biler. I år havde BBC TopGear Magazine, som er verdens største månedlige biltidsskrift, også en global kategori da tidsskriftets internationale redaktioner stemte på årets favoritbiler.

Civic Type R, som bygges i Hondas produktionsanlæg i Swindon, Storbritannien, deler grundkonstruktion med den nye femdørs Civic. Den er blevet bygget med det for øje at kunne tilbyde den mest givende kørselsoplevelse i sit segment –både på vejen og på racerbanen. Motivationen fra BBC TopGear Magazine Lyder således:

”Civic Type R er ikke bare årets bedste Hot Hatch, den er årets bedste bil. Den er vanedannende, rytmisk og knusende hurtig; en sand helt for en bred skare, som byder på tilgængelighed og vanvid i en og samme pakke. Begejstringen kommer fra bilens rendyrkede beslutsomhed”.

Civic Type R har en tophastighed på 272 km/t og accelererer fra 0-100 km/t på 5,8 sekunder. Kraften kommer fra en 2.0-liters BTEC turbomotor som er blevet optimeret og finjusteret for at levere 320 hk med et højeste drejningsmoment på 400 Nm.

MagaCin regner med at teste Type R når vejene bliver varmere og se om hypen holder. Vi glæder os.

Del med en ven

0 personer snakker om “Hidsig Honda bliver Årets Bil i Top Gear

  1. Den burde også at v inde titlen som grimmeste hot hatch!

    Honda har pt. ikke meget held med deres designs, det er virkeligt ærgerligt.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start