Honda's nye elektriske bil: Honda e
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda's nye elektriske bil: Honda e

Fra koncept i 2017 til virkelighed 2020 - Honda's nye EV lyder spændende
20/02-2020 kl. 05:00
Anslået læsetid: 5 Minutter


Den lille by-bil blev for første gang præsenteret i konceptform i 2017 og nu er den her så endelig. 


Det minimalistiske design er det nye sort, bare se Tesla's Model 3, hvor designerne har fjernet alle knapper på instrumentbrættet og skiftet det ud med én skærm, og når noget virker kan man ligeså godt gøre det kunsten efter.
Honda e er resultatet. Dør til dør skærm i instrumentbrættet, lækkert simpelt design og flugtende dørhåndtag der gemmer sig ind i døren.
For at toppe Tesla's spartanske design har designerne fra Honda trimmet sidespejlene af og 
i stedet installeret kompakte kameraer.


Den aerodynamiske effektivitet skulle være optimeret med de rene linjer og de flugtende egenskaber, selvom modellen ved første øjekast ser lidt firkantet

Lovende køreegenskaber

Med en vægtfordeling på 50:50, altså det halve af bilens vægt på bagakslen og den anden på forakslen, kombineret med baghjulstræk, fanger det min interesse.
Honda e bliver nemlig udstyret med uafhængigt McPherson-ophæng på alle hjul og bilen er kort (3.895 mm). Lidt kortere end den nye Polo (4.053 mm), som har udmærkede køregenskaber. Men Honda'en har næsten samme akselafstand (2.530 mm). 
Det betyder at Honda kan prale med en kort bil, med forholdsvis lang akselafstand og hækmotor, som har potentiale til uimodståelige køreegenskaber. 

Helt gokartkørsel bliver det nok ikke, men pressemeddelelsen lyder lovende.


Elmotoren er placeret mellem baghjulene som en hækmotor


Baggagerummet byder på 171 liter og 861 liter med bagsæderne slået ned. Det lille baggagerum skyldes elmotorens placering mellem baghjulene, og formentlig at Ingeniørene har vurderet baggagerumspladsen lavere til fordel for bagsæderækken så de voksne også kan være passagerer.


Honda e har ingen direkte konkurrenter lige nu, men bl.a. Volkswagen er på vej med deres ID.3


Et væld af udstyr

Mini-bilen lanceres i 2 varianter: Honda e og Honda e Advance, stavet med det lille e, for begge er udstyret med et 35,5 kWh batteri, der leverer 222 km rækkevidde ifølge WLTP-tallene, som efter vores erfaringer betyder at bilen nok kan køre lidt længere. 
Rækkevidden er selvfølgelig slave af sæssonens temperature, og i de kolde perioder er det formodentligt svært at nå de 222 km.
Batteriet kan oplades til 80% på 30 minutter, som hverken skuffer eller overrasker, da en halv time efterhånden er standarden når vi snakker opladning af elbiler.
Standardudgaven, Honda e, udstyres med en 100 kW (136 hk) motor og en ret omfattende udstyrspakke der indeholder: Skiltegenkendelse, adaptiv fartkontrol, alarmsystem, kamera-sidespejle, bakkamera, håndfri telefonbetjening, LED-lygter og meget, meget mere.

Hvis du ikke lader dig imponere kan du også kigge på
 Honda e Advance, der udstyres med en 113 kW (154 hk) motor og en yderligere håndfuld udstyr som bl.a.: Udvidet kamerasystem, som sender bakkameraets billede op i baksejlet, ratvarme, P-pilot og et opgraderet lydsystem med tilhørende subwoofer.


Med den kraftigere motor lover Honda en 0 – 100 km/t tid på 8,3 sekunder. Sammenligner vi med konkurrenter som f.eks. Nissan LEAF, der kan fås med et batteri på 40 kWh og en motor med 110 kW (150 hk), kan Honda e ikke følge med. Selvom motoren i Honda'en leverer 3 heste mere end  LEAF, klarer Nissan'en udfordringen 0,4 sekunder hurtigere

Smider vi de to elbiler på racerbanen, kommer LEAF'en altså hurtigst afsted, men rundt i svingene vil Honda e formodentligt overtage føringen med sin lavere vægt og de lovende køreegenskaber.

5 LCD skærme strøgt med let hånd over instrumentbrættet.


Et virvar af skærme!
LCD der og LCD her, og nårh ja! som jeg nævnte i starten, LCD i stedet for sidespejle.
5 LCD skærme fordelt hele vejen fra venstre side af bilen til den højre. 

Den vigtigste skærm, instrumentdisplayet med hastighed og rækkevidde, er med 8,8'' på størrelsen med en mindre tablet og kan personaliseres og tilpasses så den passer til humøret.
Midten af instrumentbrættet dækkes af de endnu større to 12,3'' infortainment touch-skærme, som ikke mindst giver forsædepassageren noget at se på hvis omgivelserne udenfor bliver kedelige, men også giver føreren mulighed for at koble mobilen op med Apple Carplay og Android Auto, samt det sædvanlige forbrugsinfo og navigation.
Producenten forsikrer at menusystemerne er brugervenlige og overskuelige at navigere rundt i, og systemet giver også mulighed for at oprette genveje til dine yndlingsapps så du slipper for at rode rundt i undermenuer.

For at pakke hele herligheden ind, placeres de to 6'' LCD sidespejle yderst på begge sider af instrumentbrættet. Her kan du vælge mellem “normal” og “bred” visning, der ved sidstnævnte udvider synsfeltet for føreren, og som i følge pressemeddelelsen, reducerer blinde vinkler med ca. 10 % i normal visning og ca. 50 % i bred visning.



Smartphone som bilnøgle

Med “My Honda+” appen, kan du fra hjemmet bl.a. se status for køretøjet, styre klimaet i bilen og afrime ruderneydermere kan du med NFC-signal åbne og låse dørene, og mobilen kan ligeledes bruges til at starte bilen. Du slipper altså fuldstændigt for at bære rundt på bilnøglen, og du får også mulighed for at give andre adgang til bilen gennem deres mobil.

Rigtig smart ved f.eks. udlåning eller delebil.


Mobilen kan bruges som nøgle


Spændende fremtid for Honda

Den nye model er startskuddet for Honda's “Electric Vision”-strategi, med den vil koncernen udvikle hybridversioner af alle deres eksisterende modeller i Europa inden 2022.

Dertil vil Honda lancere yderligere 5 elektricificerede modeller bl.a “en stilfuld SUV” og “endnu et batteridrevet køretøj” – Så Honda, som så mange andre bilfabrikanter, er bestemt med på elektricificeringsbølgen.

Søger du rundt på nettet starter prisen fra omkring 277.000 kr. og bliver du fristet af de ekstra håndguld goder Honda e Advance tilbyder, lander du på ca. 300.000 kr. 

Den høje pris vil nok skræmme nogen bort, men elbiler er også generelt dyrere og kigger vi på mængden af standardudstyr du får med, er prisen ikke uforståeligt høj.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start