Hvad er “køreglæde” egentlig?
Bilforhandlere, og motorjournalister for den sags skyld, slynger om sig med klichéer og begreber som “meget bil for pengene” og “køreglæde”. Men hvad er køreglæde egentligt for en størrelse og er det det samme for alle mennesker? Ford har sat sig for at undersøge begrebet mere videnskabeligt.
Mange glemmer køreglæden, når der skal vælges ny bil – og vælger efter rummelighed og pris. Samtidig er køreglæde en subjektiv størrelse, der er svær at måle videnskabeligt. Ved hjælp af neurovidenskab har Ford udviklet et forsøg, hvor de med nye biometriske målemetoder har registreret de kropslige reaktioner under bilkørsel. Eksperimentet skal være med til at belyse det ellers lidt diffuse begreb, og resultaterne viser de første indikationer på videnskabelige faktorer for køreglæde.
I fremtiden kan vi vælge bil efter køreglæde
Den biometriske test er blot det første skridt mod en videnskabelig definition af køreglæde. Brendan Murray fra analysevirksomheden iMotions, der står bag undersøgelsen, ser store muligheder i denne slags forskning i bilbranchen i fremtiden.
”I fremtiden kan neurologiske tests som disse, hvor man måler folks glæde i det enkelte øjeblik, hjælpe en virksomhed som Ford til at forstå, hvad der giver den enkelte billist størst køreglæde i specifikke situationer, og det kan således bidrage til alt fra udviklingen af køredynamik til kabinedesign”, forklarer Brendan Murray.
Hos Ford fremhæver man, at målet er, at vi i fremtiden skal kunne vælge bil på baggrund af køreglæden.
”Vi har her fået de første indikationer på, hvad køreglæde er og hvordan vi kan belyse det videnskabeligt. I dag køber mange biler på rationaler som brændstoføkonomi og pris – i fremtiden kan det måske være muligt også at vælge bil ud fra sin personlige køreglæde, der udover kørselsbehov defineres af kørestil og personlighedstype”, fortæller Lene Dahlquist, Communication & Public Affairs Manager hos Ford Danmark.
En videnskabelig tilgang til køreglæde
Den videnskabelige test er designet i samarbejde med instruktører fra FDM Sjællandsringen samt virksomheden iMotions. I løbet af to dage har en række danskere testet tre forskellige mellemklassebiler på en lukket bane. Testkørslen skulle efterligne dagligdags brug af en bil. Under kørslen blev deres hjerneaktivitet målt med en EEG-hjelm, imens svedafgivelse, ansigtsudtryk og puls blev registreret med biometrisk udstyr som GSR og face-rekognition.
”Det her studie er et vigtigt første skridt mod at identificere køreglæde fra en videnskabelig vinkel. Der er store muligheder i at bruge neurovidenskabelige værktøjer til at måle følelsesmæssig motivation og aktivering samt kognitiv belastning. Når vi kombinerer kroppens data med testpersonernes respons (som tidligere har været den eneste måde at belyse emner som dette), så kan vi få en ny og unik forståelse af køreglæde”, forklarer Brendan Murray.
De biometriske test viser en tendens med tre overordnede faktorer for køreglæde: motivation, emotionel aktivering og kognitiv belastning. Motivation og kognitiv belastning bygger på hjerneaktiviteten og måles ved hjælp af EEG-hjelmen, mens den emotionelle aktivering bygger på svedafgivelsen under kørslen.
Køreglæde som individuel faktor
Testen viser, at resultaterne er meget forskellige fra person til person. Én testperson forklarer f.eks., at køreglæde for ham handler om ”fart og at komme hurtigt rundt i svingene”, mens det for en anden handler om at kunne ”koble af”. Dette afspejler sig i testpersonernes resultater, hvor deres kroppe og hjerner reagerer meget forskelligt afhængig af situationen. Derfor har fokus for testen også været at give nogle indikationer på, hvad køreglæde er for den enkelte person.
”Testen viser, at der er stor forskel fra person til person, når vi undersøger hvad der giver den enkelte en positiv følelsesmæssig oplevelse. For nogle er det at køre stærkt på en lige vej uden at bruge så mange kognitive ressourcer – mens andre især sætter pris på at blive udfordret i et sving eller på en glat vej”, forklarer Brendan Murray.
Hvor bilforhandlerne i dag kun kan spørge sig frem til den enkeltes kørestil, adfærd og temperament, så er målet altså i fremtiden, at det skal kunne måles neurologisk. Så den enkelte bilists personlighed kan parres med en bil, der er tilpasset dennes køretype og dermed kan optimere den enkeltes køreglæde.
OPDATERET: DR TV har også behandlet emnet i So Ein Ding. Du kan se klippet her.
