Kia Niro kåret som Women’s World Car of the Year 2023 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kia Niro kåret som Women’s World Car of the Year 2023

Kvinderne har talt - Niro er bedst.
09/03-2023 kl. 11:04
Anslået læsetid: 2 Minutter

Den nye Kia Niro netop blevet kåret som Women’s World Car of the Year 2023, hvor en jury bestående af ikke mindre end 63 kvindelige motorjournalister fra 43 forskellige lande har stemt om hvilken af et felt på 59 modeller der er bedst.
Og det faldt helt perfekt sammen med den internationale kvindedag.

Kåringen af årets kvindebil 2023 var delt op i to runder, hvor der man i den første runde stemte om den bedste bil i seks forskellige kategorier, og vinderne så således ud:

Kia Niro – Bedste bybil
Jeep Avenger – Bedste familie-SUV
Citroën C5 X – Bedste store bil
Nissan X-Trail – Bedste store SUV
Audi RS 3 – Bedste performance bil
Ford Ranger – Bedste 4×4

Herefter skulle prisen som verdens bedste bil tildeles en af ovenstående finalister, og det var her Kia Niro rendte med sejren.

“Dette års kåring var særlig vanskelig på grund af det fremragende niveau for alle kandidaterne. Hver af finalisterne havde tilstrækkelige egenskaber til at vinde titlen som den bedste. Til sidst, og efter megen granskning, tippede vægten dog kraftigt til fordel for Kia Niro,” siger Marta Garcia, administrerende præsident for Women’s World Car of the Year.

Lidt om modellen
Kias kompakte Niro crossover er baseret på tredje generation af Kias K-platform og fås med tre avancerede drivlinjer: hybridelektrisk (HEV), plug-in hybrid (PHEV) og batterielektrisk (BEV).
Dette sikrer, at der er en Niro, der passer til ethvert behov, og hjælper flere forbrugere med en glidende overgang til elektrificeret mobilitet.

Niro EV-varianten leverer op til 460 km elektrisk rækkevidde, mens PHEV-modellen giver op til 65 km elektrisk rækkevidde, mere end tilstrækkeligt til de flestes hverdagsbehov.
Niros rummelige og funktionelle interiør er indrettet med bevidste valg ift. materialer og nyder godt af Kias nyeste infotainment- og opkoblingsfunktioner.

Hvad er Women’s World Car of the Year
Women’s World Car of the Year er den eneste bilpris i verden, hvor juryen består udelukkende af kvindelige motorjournalister. Prisen blev skabt af den newzealandske motorjournalist Sandy Myhre i 2009. Hun er ærespræsident, mens Marta García er administrerende præsident.

Denne unikke pris har til formål at anerkende årets bedste biler og give en stemme til kvinder i bilverdenen. Afstemningskriterierne er baseret på de samme principper, som guider enhver bilist ved valg af bil. Juryen vælger ikke en ‘kvindebil’, idet biler ikke er kønsspecifikke. Aspekter som blandt andet sikkerhed, kvalitet, pris, design, køreegenskaber, fordele og miljøaftryk tages i betragtning ved afstemningen.

Men ud over at vælge årets bedste biler, er målet også at synliggøre kvinder i bilverdenen og bidrage til at gøre kvinders stemmer hørt på alle kontinenter, fordi mobilitet for en kvinde betyder adgang til mange personlige og professionelle muligheder.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start