Koenigsegg dropper Saab
Svenske Koenigsegg har udsent en pressemeddelelse, hvori de informerer om at det forstående køb af bilproducenten Saab, ikke bliver til noget.
Det er åbenbart European Investment Bank der har lukket og slukket for handlen, ved ganske simpelt at nægte at låne Koenigsegg penge til overtagelsen. Det skal dog lige bemærkes at det drejer sig om et lån på ca. 3 milliarder kroner, ikke peanuts.
Banken har åbenbart forlangt at den Svenske stat stiller sikkerhed for lånet, hvilket ikke er sket, og derfor går handlen i vasken.
Fiaskoen kommer tilsyneladende bag på begge parter, især fordi forhandlingerne var nået langt. Og der var underskrevet intentionsaftaler om købet.
Ihvertfald beklager ejeren af Koenigsegg, Christian von Koenigsegg, og kalder det en “smertefuld og svær konklusion”.
General Motors udtrykker også skuffelse og går nu i tænkeboks, hvad angår Saabs fremtid.