Mercedes-Benz mod en grønnere fremtid - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Mercedes-Benz mod en grønnere fremtid

Mercedes-Benz begynder CO2-neutral produktion
20/04-2021 kl. 10:46
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hos den tyske bilproducent, Mercedes-Benz, er ambitionen om en grønnere fremtid angiveligt ikke noget, som bliver ved snakken.
For udover et modelprogram, som i år udvides med flere helt og delvist elektriske modeller, tager producenten nu et større skridt i retning mod en CO2-neutral fremtid, og her spiller den energi, som bruges i produktionen, en afgørende rolle.

De “grønne” nyheder står nærmest i kø hos Mercedes-Benz, som netop har præsenteret to nye elbiler. En kompakt-SUV ved navn EQA, og den elektriske version af producentens flagskib i S-Klassen med navnet EQS.
Og der er efter sigende en lang række nul- og lavemissionsmodeller på vej.
Men ambitionerne om at gøre fremtiden grønnere rækker endnu længere hos Mercedes-Benz, for allerede næste år vil samtlige fabrikkers strøm komme af sol-, vind-, og vandenergi, hvilket ifølge en pressemeddelelse betyder 100% bæredygtig og CO2-neutral produktion.

Den “nye” strøm kommer blandt andet fra tyste solcelleanlæg og vindmølleparker, og det er der som sådan ikke noget revolutionerende i, men hos Mercedes-Benz har man måske overvundet problematikken med overproduktion af strøm; produktionen kan nemlig fremover løbende tilpasses det aktuelle energibehov med kun 15 minutters interval.

Skulle produktionen være under ekstra stor belastning, og derfor have brug for endnu mere energi, kan man supplere via en række vandkraftanlæg.
Det er nok smart i et land hvor solen ikke altid viser sit bedste ansigt.

“Den globale produktion hos Mercedes-Benz vil allerede fra 2022 være CO2-neutral. Fra og med næste år vil al den elektricitet, som vores fabrikker benytter på verdensplan, udelukkende komme fra bæredygtige kilder,” siger Jörg Burzer, medlem af bestyrelsen hos Mercedes-Benz for Production and Supply Chain Management.

Ambitionen for 2039
Den CO2-neutrale omstilling er en del af en større plan.
Ambition 2039 er navnet på Mercedes-Benz’ langsigtede forretningsstrategi, og allerede i 2030 vil plug-in hybrid-modeller og elbiler udgøre mindst halvdelen af det globale salg af personbiler, mens fabrikanten sigter mod at tilbyde et komplet CO2-neutralt modelprogram senest i 2039.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start