Tidligere markedsførende handelsplads mister brugere
Pr. 01.01.2013 valgte en stor del af de danske autoforhandlere at afbryde deres samarbejde med Bilbasen. Det betød et stort fald i antal salgsannoncer, hos den tidligere markedsleder inden for formidling og salg af automobiler.
Nu svigter køberne bag computerne også bilbasen.dk. Om det er det store tab af annoncerede biler på markedspladsen, eller andre faktorer der får køberne til at finde alternativer, vides ikke.
De seneste tal fra kontrollen af de danske hjemmesider, Foreningen af Danske Interaktive Medier, viser markante tab i antal brugere på bilbasen.dk, og viser ydermere at handelspladsen nu fremviser færre biler til potentielle købere, bag de danske computerskærme.
De seneste offentlige månedstal for bilbasen.dk ser således ud (Ændring fra seneste offentlige måned):
Unikke brugere: -9,02 %
Besøg: -13,39 %
Sidevisninger: – 14,48 %
Et 9 – 14,5 % fald på kun en måned er markant, og utvivlsomt mærkbart hos bilbasen.dk og deres tilknyttede forhandlere. Sammenlignet med samme måned 2012, har bilbasen mistet over 32.000 potentielle bilkøbere bag computerskærmene.
Også bilzonen.dk kan notere fald i besøgstal i senest offentliggjorte måned. Dog ikke så markante fald som på bilbasen.dk.
Den massive markedsføring af en anden stor spiller på bil-annoncemarkederne, biltorvet.dk, gennem de seneste par måneder, kan også have haft indflydelse på ovenstående.