Til de unge
Fra Renaults hånd påstås det at den nye udgave af Twingo er tilegnet musikelskere, men vi tillader os at tilføje ordet unge til påstanden. For med navnet Twingo Walkman, og med Sony som samarbejdspartner virker det noget ungdommeligt.
Ændringerne i forhold til den normale Twingo er dels kosmetiske, med lidt ændrede detaljer og badges, og dels på audio-fronten – hvor bilen er udstyret med et specielt Wakman lydanlæg.
Køber man en Twingo Walkman, der kun laves i 2500 eksemplarer og tilsyneladende ikke kommer til at ramme de danske butikker, medfølger der en Sony walkman musikafspiller så man kan nyde favoritnumrene såvel inde i som udenfor bilen. Man kan således blive “musikalsk mobil” til fingerspidserne. Dårlig musiksmag må man dog stadig stadig selv kæmpe med.