Udsalget fortsætter hos GM - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Udsalget fortsætter hos GM

GM har snart udsolgt i undermærker, men det er ikke helt problemfrit at holde brandudsalg.
14/01-2010 kl. 21:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

De seneste måneder har vi set et GM i kraftig forandring. Topchefer er blevet udskiftet, og undermærker er blevet solgt fra eller lukket til højre og venstre.

Senest er det Hummer mærket der giver lyd fra sig.

Salget til kinesiske Sichuan Tengzhong Heavy Industrial Machinery Co. går åbenbart ikke helt som smurt og nu stopper amerikanerne produktionen af den potente offroader. Indtil videre er produktionsstoppet dog kun midlertidigt og indtil salget igen kører på skinner.

Det er åbenbart de kinesiske myndigheder der mangler at give det endelige grønne lys til overtagelsen.

Hvis eller salget går igennem er planen at produktionen af Hummer fortsætter med at være i USA, ihvertfald igennem 2010 og muligvis også 2011.

En anden af GM's undermærker, Saab, går stadig en uvis skæbne i møde. Senest har GM hyret et firma til at varetage nedlukningen af bilproducenten – selv om der stadig forhandles med potentielle købere.

Den hollandske bilproducent Spyker, der står højt på listen over bydere, tror ihvertfald stadig på et salg – Spykers direktør har nyligt udtalt at han håber på at de to firmaer indgår en aftale “inden for et par dage”. Men han erkendte også ved samme lejlighed, at sker der ikke snart noget, kan de blive nødt til at opgive overtagelsen. 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start