Lavere afgift for autocampere: her er hvad vi ved
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Autocampere bliver billigere

Autocampere bliver billigere. Men ingen ved rigtigt hvor meget
26/09-2017 kl. 15:04
Anslået læsetid: 1 Minutter

Du skal have været dygtig til at slukke for radioavisen, hvis det er forbigået din opmærksomhed at registreringsafgifterne med stor sandsynlighed vil falde for biler og motorcykler. MagaCins bil- og motorcykelsider er travlt beskæftiget med emnet. Men Autocampere er også med i Regeringens aftaletekst. Den nøjagtige tekst er:

Nedsættelse af registreringsafgiften for autocampere

Bildelen i autocampere afgiftsberigtiges efter samme regler som for personbiler. Boligdelen er afgiftsfri, men autocamperens samlede registreringsafgift skal dog mindst udgøre 60 pct. af dets samlede værdi eksklusive afgift over 12.100 kr.

Reglerne for autocampere betyder, at når registreringsafgiften nedsættes for personbiler, så omfatter dette også autocampere. I praksis betales dog alene minimumsafgiften på 60 pct. for mange autocampere, og disse køretøjer har ikke opnået nogen lempelse i afgiften ved de seneste to nedsættelser af registreringsafgiften.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at nedsætte minimumsafgiften for autocampere til 45 pct.

MagaCin har ved rundringning til forhandlere af autocampere konstateret, at der er uklarhed om reglerne og hvordan de rent teknisk skal omsættes til nye priser. Men der bliver helt sikkert regnet ved forhandlerne.

Vi håber at kunne bringe nogle priseksempler i næste uge, så det bliver mere konkret hvad omlæggelsen af afgifterne vil betyde for autocamperfolket.

Kilde: regeringen.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start