Søcamping med alle de muligheder der følger med
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Camping Bistensee

Basal plads med sin egen stemning
09/10-2017 kl. 06:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Denne plads ligger ikke langt fra A7 lige før broen over Kielerkanalen, når du kommer nordfra. Således kan pladsen fint være en god mellemlanding på en tur, der går videre sydpå

Søcamping

Pladsen er speciel i og med den ligger lige ved Bistensse, som er en pæn stor sø. Belliggenheden  giver rige muligheder for at sejle, fiske bade o.s.v.

Hvad er hvad?

Når man ankommer til pladsen, kører man af en lang allé, hvor der ligger små huse ned mod vandet. Nogle af disse huse er kolonihaver. Når man efter ca. 200 m. kommer tættere på pladsen, er husene feriehuse/lejligheder, som er en del af pladsen.
For enden af vejen ligger hovedbygningen, hvor der er reception og en lille butik. Bag denne ligger den egentlige campingplads, hvor der står i omegnen af 50-75 campingvogne opstillet. Der er ikke mange frie pladser, så det er en rigtig fastliggeplads.

Kattedamen

Da jeg ankom en af de sidste dage i september, virkede stedet meget stille. Der var masser af huse og vogne, men ingen mennesker. Inde under et halvtag ved hovedbygningen fandt jeg dog 3 personer. En af dem var hende, som jeg skulle komme til at huske som “Kattedamen”. 

Det var en sød og venlig dame, der hjalp mig med at tjekke ind. Hun lavede sjov med mangt og meget. Således spurgte hun mig bl.a. om “Antal personer, antal katte og antal mus”. Jeg kunne jo kun sige, at jeg ikke havde nogen af de sidstnævnte med.
Det viste sig, at hun var søster til pladsens ejer og at det var hende, der havde ansvaret for den daglige drift.
Senere fortsatte snakken udenfor og her dukkede der et par katte op, som smøg sig op ad hende, mens hun fortalte mig om, hvor jeg kunne holde, vand, el o.s.v. Jeg spurgte, om det var hendes katte, hvortil hun svarede: “Næh, jeg kender dem ikke”. Derfor navnet “Kattedamen”.

Jeg fik iøvrigt en vidunderlig plads med udsigt ud over søen og “egen bred” – en luksus man nok ikke skal satse på at kunne opnå i højsæsonen.

Generelt indtryk

Pladsen er ikke smuk og den ser ret slidt ud. Hovedbygningen er pæn, hvorimod fællesbygningerne er ret nedbrudte og trænger til en kærlig hånd. Specielt herretoiletter og bade minder om en helt anden tid. Det er en træbarak, som er plaget af råd og afskallede brædder. Saniteten er heller ikke den mest appetitvækkelige, jeg har set.

Kan man leve med dette, er det en plads med sin egen atmosfære. Der er sikkert vidunderligt om sommeren og også her sidst på sæsonen, er der stadig folk der sejler ud for at fiske aftensmaden hjem. 

Ikke langt fra Kielerkanalen

Søen har ingen forbindelse til Kielerkanalen, der ligger ca. 4 km. væk. Men på cykel kan man nemt komme ned til kanalen og kigge på de ofte meget store skibe, der sejler der. Generelt set er det et meget smukt område, man kan opleve.

Vinterlukning

Pladsen lukker pr. 1/10 og åbner igen pr. 31/3. Kattedamen fortalte, at hun ligger i hi i perioden og så kommer der folk og vedligeholder tingene.

Prisen er lav

Jeg betalte omkring 12-15 Euro for min overnatning inklusive strøm. Det er omkring 100 kr., hvilket må siges at være billigt.

Anbefaling

Det er lidt svært at anbefale en plads, hvor toiletter og bade ikke er 100% indbydende. Men med det forbehold synes jeg faktisk, pladsen er et besøg værd. Kattedamen er sin egen positive oplevelse og pladsen ligge skønt.

Læs mere

Læs mere på pladsens hjemmeside

Læs også mere om andres vurdering på camping.info

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start