Harz Camp Göttingerode

Harzen har ikke verdens højeste bjerge, de dybeste dale, eller de mest imponerende tinder. Til gengæld har de bjerge, der skaber den helt rigtige stemning, for dem der gerne vil noget andet end vores ellers så ganske flade hjemland.
Afstanden til Harzen er også til at overse. Det er muligt at køre herned på en dag og man kan gøre det sommer som vinter. Om sommeren får man enestående natur, mere varme og mindre blæst end hjemme. Om vinteren kan man opleve snelandskaber, der tager sig ud, som var de plukket fra en tegneserie, eller en gammel film. Mange nyder da også højtider som Jul og Nytår i disse herlige omgivelser.

Harz Camp Göttingerode

Pladsens historie går helt tilbage til 1956. Allerede den gang havde mange fået øje på de smukke omgivelser i regionen og denne plads og mange andre begyndte at blomstre op. Pladserne fik efterhånden flere og bedre faciliteter og Harzen blev til sidst kendt som et område, hvor der var orden på tingene. Mange danskere der ellers var utrygge ved camping i udlandet, har fået deres udlandsdebut i netop Harzen.

Denne campingplads er en af disse. Af de mere specielle faciliteter kan nævnes; et saunaområde og en mindre udendørs pool, samt mange muligheder for at gå og cykle i bjergene. Derudover har stedet alt, hvad man ellers forventer af en god campingplads. Pæne toiletter, tømningsmuligheder, vaskeri med tørretumbler, komfortpladser o.s.v.

Ankomsten

Vores ankomst endte med at blive ganske stressende. Som ofte før blev jeg i bilen, mens min medrejsende gik ind i receptionen for at få råd om, hvordan vi skulle forholde os i forhold til indtjekning.
Efter kort tid stod det klart, at vi skulle gå rundt og finde os en egnet plads – helt som det plejer, at skulle gøres. Samtidigt fik vi også at vide, at vi burde skynde os, for der var flere på vej og kun en begrænset mængde frie pladser. Så var vi ellers landet. 
Mens vi gik rundt og søgte, kom andre (smartere) campister kørende ind og placerede deres vogn, før de gik i receptionen og meldte deres ankomst. En strategi, som vi senere fik at vide, vi også kunne have brugt.

Men vi endte da med at finde en plads – en fin en af slagsen endda.
 
Danskerområde

På campingpladsen var mere end 2 ud af 3 gæster danskere. “Sådan har det altid været”, fortalte de i receptionen.

Vi talte i sagens natur også med mange danskere og flere af dem fortalte, at det var deres faste udflugtsmål hvert år. 

Jeg forstår dem godt. Pladsen ligge ugeneret og smukt, samtidigt med, at der kun er kort afstand til 2 supermarkeder (Edeka og Penny), kontantautomat og en italiensk restaurant i byen Harlingerode. Kører man i stedet til Bad Harzburg er der en reel by med gågade (Herzog Wilhelm Strase), mange restauranter og rigtigt meget andet seværdigt.
Hvis man vil holde ferie og ikke ønsker at forholde sig til en masse dagligdags problemer, så er pladsen et rigtigt godt valg.

En plads for alle
Vi mødte også gæster fra andre lande. En aften kom en ganske ung mand vandrene ind på pladsen med sin rygsæk. Efter kort tid, havde han et hjem i sit telt og var i færd med at tilberede aftensmaden. Tidligt næste morgen fik jeg lejlighed til at tale med ham, da han var på vej videre på tur.
Han var 18 år gammel og på sin første vandring på egen hånd. Han skulle kun have denne ene overnatning, før han skulle hjem igen. Han skulle teste sit udstyr, før han senere skulle afsted på en længere tur.

En mand var ankommet tidligere på dagen på MC og blev også kun en enkelt nat. Et par unge piger kom i bil og boede på pladsen et par dage.
Vi har tidligere beskrevet et svensk ægtepar der ankom i en stor luksuscamper til pladsen (Hello Google)

På den måde var alle former for camping repræsenteret lige fra det mest primitive til det mest luksuriøse.

Eldrift

Noget af det mest påfaldende på pladsen var en evig trafik af personale, der kørte rundt på el-knallerter for at aflæse strømforbrug ved de enkelte pladser. Det skulle senere vise sig, hvorfor det var nødvendigt.

Toiletterne

En anden påfaldende oplevelse var, at der altid var tre toiletter, der var optaget. Ikke på skift, men de samme tre. En sen nattetime, hvor jeg var overbevist om, at jeg var den eneste på pladsen, var de også optaget. Pladsen havde simpelthen lukket dem! Jeg gætter på, at det var for at begrænse arbejdet med rengøring. Det endda i den absolutte højsæson? Det tyder på, at belægningsprocenten ikke var på sit højeste.

Restauranten

Der er en restaurant på pladsen. Her kan  man få alle traditionelle tyske retter, samt “eksperimenterende nye retter”. Det sidste omhandler, at man kan få kalkunkød i nogle af de klassiske retter i stedet for svinekød.

Der hersker en lidt gammeldags lejrkultur på hele pladsen og således også på restauranten. Det er lidt svært at beskrive, men fornemmelsen af at være en kærkommen betalende gæst, træder ikke helt igennem. 

Man opfordres til at reservere bord. Det kan dog ikke gøres i receptionen. Nej, man skal ringe og reservere.
Til nogle retter kan man frit hente EN portion salat i salatbaren. Salatbaren er dog begrænset til revne gulerødder, salat, tomat og agurk. Således må man kigge langt efter peberfrugt, chilli, nødder, feta, oliven, syltede tomater, eller hvad man nu ellers forbinder med et godt salatbord.
Tilberedningen – okay, som forventet. Til gengæld er priserne relativt høje i forhold til at spise på en reel restaurant i området. 

Det er meget individuelt, hvad man forventer af en god restaurant. Vi på Magacin vil anbefale at man bevæger sig 2-3 km. ned til den Italienske Marco Polo. Udvalget er langt større – lige fra pizza over diverse pastaretter og til steaks. Der kommer en del lokale gæster, betjeningen er i top og man går bare ind og beder om et bord. Der er mere glæde og stemning i køkkenet, maden er langt bedre og priserne lavere.

Afregningen

Man kan kun afregne med kontanter på pladsen. Sådan er det jo mange steder på tyske campingpladser. Samtidigt er pladsen en af dem, hvor man ikke på forhånd kan vide, præcis hvad man ender med at betale og det skyldes ikke kun måleraflæst el. Ud over el, er der en del mærkelige tillæg – nogle er offentlige afgifter, mens andre er “noget til pladsen”. En af vores naboer fortalte, at de som børnefamilie blev afkrævet et gebyr for sauna området, selv om de ikke ønskede at benytte det?
Selve afregningsformen virker ekstremt kompliceret og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om man ikke kunne spare en masse penge på elknallerter, administration og generelt besvær, ved at indføre en fastprispolitik i stedet. Man kan i hvert fald spare gæsterne for unødige besøg i receptionen, blot for at meddele, at nu rejser man og ½ time senere at skulle vende tilbage for at betale.

Personalet

Personalet er som udgangspunkt venligt og imødekommende. De svarer velvilligt på spørgsmål og har et klart ønske om at give deres gæster en god oplevelse. Den gamle ejer deltager selv i meget af arbejdet og han er faktisk en del af oplevelsen på pladsen. Man kan ikke undgå at bemærke ham, når han kører rundt og aflæser elmålere.
På mit spørgsmål om jeg måtte tage et billede af ham, svarede han prompte: “5 Eur.”, hvorefter han gik. Jeg vælger at se det som humor.

Generelt om stedet

Jeg må erkende, at vores indtryk var, at der er tale om en plads, der er presset af faldende aktivitet. Forårsmånederne havde på grund af vejrliget, ikke levet op til forventningerne, fortalte man i receptionen. 

Samtidigt er pladsen og områdets storhedstid nok også passeret for flere år siden. På turen nåede vi at opleve en anden plads, som vi blev nødt til at køre fra igen (Die Wölfe vom Wolfstein). Denne plads stod tilbage, som en af de pladser i Harzen, der ikke har kunnet klare, at antallet af besøgende har været jævnt faldende de seneste mange år. Pladsen gik konkurs for ca. 5 år siden og er nu overtaget af fastliggere. Den plads var et meget trist syn og et tydeligt eksempel på en plads i forfald.

Konklusion

Vores oplevelse er, at områdets som turistmagnet er i tilbagegang. Mange danskere foretrækker at køre længere ned i Europa i dag. Hvis Harzen overhovedet bliver valgt, er det ofte som en forlænget mellemstation. 

Vi havde en oplevelse af, at man kæmper hårdt på Harz Camp Göttingerrode for at få udgifter og indtægter til at ballancere. Samtidigt gætter vi også på, at man er i stand til at nå målet.
Det er bare ikke så sjovt at drive en forretning, når gevinsten ved anstrengelserne er faldende. Det sætter en stemning – også hos de besøgende.

Det er en skam, for det er et dejligt sted. Personligt vil jeg gerne besøge stedet til vinter og til næste sommer, for mulighederne er mange i området.

Lige et tip til autocamperne

Som lidt af en torn i øjet på campingpladserne i området, har byrådet i Bad Harzburg, der ligger 3 km. borte, lavet en autocamperplads, hvor man for ca. 6-8 EUR kan få et døgns ophold og fri adgang til byens friluftsbad. Det er en pris, campingpladserne slet ikke kan konkurrere med. Vi betalte som eksempel ca. 25 EUR pr. overnatning for CV og 2 voksne.

Mere information

Læs mere på pladsens hjemmeside

Stærke oplevelser i området: Harzdrenalin