Opel Astra nye motor billigere, 1,6 liters turbobenzinmotor
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Astra med ny motor bliver billigere

Med en helt ny 1,6 liters turbobenzinmotor bliver Opel Astra 10.000 kr. billigere end med den gamle motor.
06/06-2013 kl. 13:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

På trods af helt ny motorteknologi bliver Astra 1,6 turbo hele 10.000 kr. billigere end med den gamle 1,6 liters motor, når den nye motor kommer på markedet om kort tid. Prisen for en 5-dørs Astra 1,6 SIDI (Spark Ignited Direct Injection) Sport falder dermed fra 322.000 kr. til 312.400 kr.

Den nyudviklede turbobenzinmotor fik sin debut i Opel Cascada for kort tid siden. Den udmærker sig ved et benzinforbrug efter EU-normen på 17 km/l i Opel Astra 5 dørs, hvor forbruget med den gamle motor lå på 14,7 km/l efter EU-normen.

Ydelsen er reduceret en smule fra 180 hk til 170 hk, men drejningsmomentet er forbedret med 50 Nm til nu 280 Nm ved 1.650 omdr./min., hvilket gør den nye 1,6 liters SIDI turbomotor til den mest smidige i sin klasse. Med den gamle 1,6 liters turbomotor toppede drejningsmomentet ved 230 Nm ved 2.200 omdr./min.

Den nye motor kan leveres til alle karrosserivarianter af Opel Astra.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start