Audi opretter egen mekanikeruddannelse
Audi i Danmark vokser og har behov for endnu flere dedikerede, specialuddannede medarbejdere til at holde mærkets høje kundetilfredshed. Audi opretter derfor i samarbejde med Mercantec i Viborg sin helt egen lærlingeuddannelse. Uddannelsen starter op den 1. september.
– Vi har de seneste år oplevet massiv vækst. Både i form af førstegangskøbere samt hos vores gode, trofaste Audi-kunder, og væksten oplever vi ikke mindst på vores specialiserede mærkeværksteder. Vi har derfor brug for medarbejdere, der kan noget helt særligt. Det gælder også vores mekanikere, siger Klaus Frøkjær, direktør for Audis forretninger i Danmark.
– Derfor opretter vi fra den 1. september en specialiseret Audi mekanikeruddannelse. Som lærling bliver man tilknyttet et af vores bilhuse og påbegynder senere sin anden del af grundforløbet på Mercantec i Viborg. Her udlæres lærlinge med udgangspunkt i Audi-modeller, Audis reparationslitteratur og testersoftware, og uddannelsen kommer efterfølgende til at veksle mellem skole- og praktikophold. Det er en uddannelse, vi forventer os meget af, siger Klaus Frøkjær.
Øget behov for specialister
Det bliver en stor fordel for Audi-kunder, at de for fremtiden kan se frem til endnu flere specialister med særligt kendskab til netop Audi, mener Klaus Frøkjær.
– Vi er kendte for og bliver valgt på grund af vores høje kundeservice. Og det skal oplevelsen på vores værksteder afspejle – også i fremtiden. Derfor skal vi bruge specialister med særligt kendskab og kærlighed til netop Audi. Det har fået os til at tage initiativ til denne uddannelse, hvor lærlingene fra start får mulighed for at målrette og specialisere sig i Audi-mærket. Det sikrer et indgående kendskab til vores service, så vi også fremadrettet kan levere en særlig service og specialviden om netop Audi, siger Klaus Frøkjær.
Garanteret job
De nye Audi-specialiserede mekanikere er efter endt uddannelse garanteret job hos enten en af Audis egne forretninger eller et af Audis mærkeværksteder.
De første mekanikerlærlinge i den nye uddannelse tilknyttes Audi Amager, Gladsaxe, Odense, Fredericia, Aarhus eller Aalborg fra 1. september. Alle skoleophold foregår på Mercantec i Viborg.
Ansøgningsfristen er 15. juni. Klik HER for at læse mere om uddannelsen og for at ansøge.