Audi præsenterer konceptbilen Audi prologue Avant i Genève
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Audi prologue Avant

Design med dynamisk elegance og de nyeste highend-teknologier: Audi viser konceptbilen Audi prologue Avant på biludstillingen i Genève og giver dermed et kig ind i fremtiden
25/02-2015 kl. 09:14
Anslået læsetid: 2 Minutter

– Nyfortolkning af Avant-filosofien

– Banebrydende infotainmentarkitektur og underholdningskoncept

– Kraftfuld hybriddrivlinje med 455 hk og et drejningsmoment på 750 Nm

Design med dynamisk elegance og de nyeste highend-teknologier: Audi viser konceptbilen Audi prologue Avant på biludstillingen i Genève og giver dermed et kig ind i fremtiden – med det nye, ultraemotionelle designsprog, som Audi har påbegyndt med coupé­konceptbilen.

Et kig fremad

I november 2014 præsenterede Audi konceptbilen Audi prologue på Los Angeles Motorshow og gav dermed et indblik i mærkets fremtidige designsprog. Blot 4 måneder senere viser premiumproducenten en variant af det visionære koncept på biludstillingen i Genève. Audi prologue Avant kombinerer dynamik, form og funktion i en perfekt syntese. Med en længde på 5,11 m og en bredde på 1,97 m positionerer denne 5-dørs stationcar-model med banebrydende karrosserikoncept sig klart i luksusklassen og byder samtidig på decideret sportslighed og fleksibilitet. Teknikken kan opleves både ude og inde, og føreren og op til tre passagerer kan nyde et eksklusivt interiør og er med den aktuelle infotainmentarkitektur og connect-teknologi opkoblet digitalt.

Arkitektur og betjening bliver til ét

Det luksuriøse interiør er holdt i mørke toner. Også her tilbyder konceptbilen en ny oplevelse med en arkitektur med lige linjer, der indgår i en enhed med visnings- og betjeningskonceptet. Instrumentpanelets gennemgående front er sammensat af tre berøringsdisplays. Endvidere kan fører og passagerer kommunikere digitalt med hinanden via to OLED-displays af organiske lysdioder. De ekstremt slanke og aftagelige OLED-displays bagi – der er en videreudvikling af Audi tablet fra den nye Audi Q7 – informerer og underholder passagererne afhængigt af deres ønsker.

Teknik tæt på den, der anvendes i serieproduktionen

Audi prologue Avant gør brug af teknik, der er tæt på den, der anvendes i serieproduktionen. Den er udstyret med plug in Hybrid-drivlinjen fra Audi Q7 e‑tron quattro, der opnår endnu bedre præstationer i konceptbilen. Med en systemydelse på 455 hk, som 3.0 TDI‑motoren og elmotoren opnår tilsammen, spurter bilen fra 0 til 100 km/h på 5,1 sek. Den rent elektriske rækkevidde er 54 km. Undervognen er udstyret med adaptive luftundervogn og dynamisk firehjulsstyring – hvormed den forener komfort, sportslighed, køreegenskaber og stabilitet på et helt nyt niveau.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start