Audis 13 Le Mans vindere samlet for første gang
Den lange række af sejre begyndte med Audi R8 i 2000. “Efter et læreår med erfaringer i Le Mans startede vi 2000-sæsonen med en komplet ny konstruktion”, siger Audis motorsportschef Dr. Wolfgang Ullrich. “Lige fra vægtfordelingen og til kølingen, undervognen, aerodynamikken og mange andre aspekter lykkedes det os at konstruere en velafbalanceret bil.” Og ikke nok med det: Audi Sport Team Joest og senere også mærkets kundeteams fik en racerbil, som mekanikerne den dag i dag stadig taler om med glæde i stemmen. Den var opbygget i moduler, robust og enkel, og dermed hurtig at reparere. En særlig detalje er, at da gearkassen på LMP-racerbiler udsættes for en enorm belastning og dermed udgør en udsat komponent, udviklede Audi en modulopbygget bagvogn – bestående af gearkasse og bagaksel – som i løbet af få minutter kunne udskiftes ved hjælp af lynkoblinger.
FSI-teknologien i 2001 var et stort fremskridt for motorteknologien. Den direkte benzinindsprøjtning optimerede forbruget, havde en positiv effekt på racerbilens respons og blev kort efter lanceret i de serieproducerede modeller fra Audi. Mellem 2000 og 2005 vandt R8 fem gange i Le Mans, og alle gange var “Mister Le Mans” Tom Kristensen med i kørerteamet.
I 2006 udløste Audi en teknisk revolution: R10 TDI var den første Le Mans-vinder med dieselmotor. Efterfølgende er det frem til i dag kun LMP-racerbiler med dieselmotor, der har vundet motorsportsklassikeren ved Sarthe-floden – herunder otte gange en Audi. “Udfordringen bestod i at udvikle en dieselmotor med mere end 650 hk til motorsporten” siger Dr. Ullrich. Og det var en lige så stor udfordring at integrere denne V12-motor i en LMP-racerbil. Vægten, akseltrykkene og behovet for køling i en aerodynamisk meget følsom motorsportsserie stillede store krav til ingeniørerne. Efter 2006 vandt R10 TDI tre gange i træk i Le Mans.
R15 TDI er den dag i dag stadig rekordholder: Racerbilen med V10 TDI-motor og litium-ion-batteri slog i 2010 den 39 år gamle distancerekord ved Sarthe-floden. Året efter debuterede Audi R18 TDI. Den var også en vinder lige fra start. “Med denne lukkede racerbil begyndte en ny æra for Audi i Le Mans”, siger Dr. Ullrich. “Reglementet foreskrev, at vi skulle reducere motorens slagvolumen fra 5,5 til 3,7 l. Den lukkede racerbils aerodynamiske effektivitet fik under hensyntagen til alle faktorerne derfor en endnu større betydning.” Den optimerede aerodynamik hjalp med at forbedre omgangstiderne, selv om racerbilen havde en lavere ydelse end forgængeren og samtidig havde et markant mindre forbrug.
Alle LMP1-racerbiler fra Audi har siden haft betegnelsen R18, også selv om der hele tiden har været tale om nye modelgenerationer. Det næste store skridt kom med R18 e-tron quattro i 2012 – mærkets første hybridsportsvogn. Audi opnåede som den første vinder med hybriddrivlinje endnu en milepæl i Le Mans og vandt igen i 2013 med en markant videreudvikling af denne model. En V6 TDI-motor drev bagakslen, mens et hybridsystem drev forakslen, og den komplette styring var fuldelektronisk. “Audi har aldrig før udviklet så kompleks en racerbil”, siger Dr. Ullrich. Allerede året efter kom den hidtil største ændring af reglementet: Hver LMP1-racerbil havde kun en begrænset mængde brændstof og hybridenergi til rådighed pr. omgang. Derfor udviklede Audi en grundlæggende ny, endnu mere effektiv R18 e-tron quattro. Den vandt løbet i 2014, var hurtigere end sin forgænger og brugte alligevel 22 % mindre brændstof. Bedre kan man ikke demonstrere “Vorsprung durch Technik”.
