Audis 2.5 TFSI-motor vinder årets motor
En international ekspertjury bestående af 65 motorjournalister kårede 2.5-liters TFSI-motoren som vinder i klassen: “Pålidelig Audi kvalitet og en fremragende afstemning gør denne motor til en sand fornøjelse at køre med. Intet syntetisk lyddesign ville kunne erstatte den emotionelle lyd fra denne fantastiske femcylindrede rækkemotor”, lyder det i begrundelsen fra juryen.
Udviklingschef Ulrich Hackenberg: “Femcylindrede motorer har en lang tradition hos os. De gjorde Audi til et sportsligt mærke i 1980'erne. 2.5 TFSI-motoren i den nye Audi RS 3 Sportback er med sin enorme trækkraft, omdrejningsvillighed og helt særlige lyd indbegrebet af automobil emotion. Denne pris er en dejlig bekræftelse af vores strategiske videreudvikling af denne motor.”
I den nye Audi RS 3 Sportback yder 2.5 TFSI-motoren med direkte indsprøjtning og turboladning 367 hk og gør således RS 3 Sportback til den mest kraftfulde bil i premiumsegmentets kompaktklasse. Dens maksimale drejningsmoment på 465 Nm er allerede til rådighed ved 1.625 omdr./min. og er konstant op til 5.550 omdrejninger. Accelerationstiden fra 0 til 100 km/t er på 4,3 sek. Tophastigheden ligger som ekstraudstyr på 280 km/t.
I Audi RS Q3 yder motoren 340 hk og et drejningsmoment på 450 Nm. Dermed accelererer den femcylindrede motor Q3-modelrækkens topmodel fra 0-100 km/t på 4,8 sek., og tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/h.
Det er Audis 11. pris ved kåringen af “International Engine of the Year”. Mellem 2005 og 2009 vandt Audi den eftertragtede pris fem gange i træk med 2.0 TFSI-motoren i kategorien 1.8 til 2.0 liter. Det er nu sjette pris i træk til den 2.5-liters TFSI-motor.