Automatgear er mere populært end nogensinde - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Automatgear er mere populært end nogensinde

Flere og flere vælger automatgear, når de skal købe ny bil. Det viser nye salgstal, der også peger på, at tendensen er den samme i både Danmark og Europa.
21/07-2020 kl. 21:41
Anslået læsetid: 3 Minutter

Over de seneste tre år er Fords antal af solgte personbiler og varebiler med automatgear i Europa nemlig blevet tredoblet. I 2017 var det kun 10,4 procent af nye Ford-biler i Europa, der blev solgt med automatgear, som i 2019 steg til 22,8 procent. I 2020 ser tendensen ud til at fortsætte med hele 31,3 procent i januar 2020*.

“En af fordelene ved vores automatgear er, at det giver føreren mulighed for at drage nytte af de nyeste førerassistanceteknologier. Det gør alt lige fra parkering til start-stop-kørsel langt nemmere at håndtere. Og vi forventer, at automatgearets udbredelse fortsat vil stige fremover med elbilernes indtog,” udtaler Roelant de Waard, vicepræsident for Marketing, Sales & Service hos Ford Europa.

Det er næsten 70 år siden, at Ford tilbød kunder automatgear for første gang. Virksomhedens første automatgearkasse hed Ford-O-Matic, og selvom den var banebrydende for sin tid, er den ikke i nærheden af at være lige så avanceret som automatiske gearkasser nu til dags.

Fords automatgear har i dag en bred vifte af fordele, der spænder over at mindske motorstøj i kabinen til endda at lindre køresyge. Ford-biler med automatgear tilbyder også praktiske og hverdagslettende teknologier såsom automatisk parkering samt automatisk opstart af bilen efter stilstand i myldretidstrafik.

Derudover gør automatgear i visse Ford-modeller det blandt andet muligt at starte bilen og indstille dens temperatur i kabinen på afstand med FordPass-appen.

Voksende antal af personbiler med automatgear
Automatgearets stigende popularitet er især sket over de seneste tre år i både Danmark og Europa.

I 2017 var 26 procent af alle nye personbiler herhjemme udstyret med automatgear. I 2019 steg det til 42 procent, og tendensen fortsætter i 2020 indtil videre (januar-juni) med hele 53 procent.

Fords europæiske tal viser samme tendens. I 2017 blev eksempelvis blot 8,6 procent af Fords personbiler i Europa købt med automatgear. I 2019 steg det til 23,4 procent, og tendensen fortsætter i år med hele 31,6 procent af per januar 2020.

Automatgearets voksende popularitet har også indtaget de mindre bilklasser. For eksempel fås Ford Fiesta og den nye Ford Puma nu også med automatgear, der optimerer brændstoføkonomien med op til 15 procent.

Varebiler også del af tendensen
Også varebiler ser en stor stigning i valget af automatgear. I 2017 udgjorde procenten af danske varebiler solgt med automatgear 17,2 procent, som i 2019 steg til 27,7 procent. Tendensen fortsætter i 2020, hvor den fra januar til juni i år er steget til hele 33,7 procent.

Fords europæiske tal på varebilsmarkedet viser samme tendens. I 2017 var det blot 13,4 procent af Fords europæiske varebiler, der blev solgt med automatgear, som i 2019 steg til 21,6 procent. Tendensen fortsætter i år med hele 31 procent per januar 2020.

Automatgearets stigende popularitet peger ikke mindst mod bilindustriens elektrificerede fremtid, der også omfatter selvkørende teknologi.

Ford stadig førende på varebilsmarkedet
Ford er stadig det førende varebilsmærke i både Danmark og Europa. Fords danske markedsandel på varebiler i første halvår af 2020 er på hele 24,5 procent – en stigning på over 4 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Fords varebilsprogram har dermed været førende i Danmark de seneste 6 år og er det fortsat for 7. år i streg.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start