Bilisters adfærd forårsager dominoeffekt i trafikken
I undersøgelsen blandt næsten 9.000 bilister fra 15 europæiske lande er 87 % enige i, at andres hensynsfulde kørsel kan tilskynde dem til selv at være hensynsfuld over for en anden bilist senere på deres tur. Hele 55 % var parate til at indrømme, at de, når de blev tirret eller provokeret i trafikken af en enkelt bilist, med større sandsynlighed vil lade det gå ud over en anden bilist senere. En simpel, venlig handling eller en aggression kan starte en kæde af begivenheder, der skaber et miljø, der er enten mere trygt og sikkert, eller mere stressende og farligt for bilisterne.
”Udover faktorer som vejrforhold eller træthed udgør bilisterne omkring os en betydningsfuld sammenhæng, som vi reagerer på, efterhånden som vores køretur skrider frem,” siger Dr. Chris Tennant fra London School of Economics, som var leder for forskningsprojektet.”Når bilister skal flette ud og ind mellem hinanden, bruger de ofte gensidighedens logik. Men da mange interaktioner er forbigående, er gensidigheden ofte indirekte: Vores reaktioner sker over for en anden bilist senere på turen, og skaber således en dominoeffekt i trafikken.”
Andre bilisters adfærd kan få enhver til at køre mere farligt
Mens anden forskning med rette har fokuseret på udfordringen med at identificere bestemte problembilister, som har tendens til farlig adfærd, viser denne undersøgelse behovet for at erkende, hvordan andre bilisters adfærd kan få enhver til at køre mere farligt – også selv om de ellers ikke ville blive betragtet som problembilister.
”Takt og tone i trafikken betyder noget for bilisterne,” forklarer Tennant. Ved gennemgangen af videomaterialet om interaktioner i trafikken bekræftede størstedelen af bilisterne i undersøgelsen vigtigheden af at vise taknemmelighed, mens færre end 10 % benægter vigtigheden af denne type anerkendelse. I interviews indrømmer bilister beredvilligt, at når en enkelt bilist forsømmer at sige tak, så er det mere sandsynligt, at de selv kører mere pågående i den næste interaktion. Undersøgelsen viser en hel række af adfærdsmønstre, der sandsynligvis vil gøre andre fjendtligt indstillet, lige fra fletteteknik i travle vejkryds til at køre for tæt på den forankørende, og fra dårlig signalering til at blive liggende i overhalingsbanen på motorvejen. Alligevel erkender bilisterne i undersøgelsen, at de selv udøver den samme adfærd, sædvanligvis uforvarende, og derved potentielt starter en dominoeffekt af negative interaktioner.
”Vejen opleves sjældent som et socialt miljø, og i særdeleshed ikke som et miljø, hvor man bør vise pæne manerer. Faktisk viser vores forskning i trafiksikkerhed, at mange bilister ser andre biler i trafikken som anonyme maskiner og ikke som køretøjer, der indeholder et andet menneske,” tilføjer Olivier Rousseau, Goodyear Vice President Consumer Tires, EMEA.”Vi anmoder indtrængende bilisterne om at huske, hvilken stærk indvirkning deres egen adfærd har på andres. Vores undersøgelse antyder, at aggressiv og stridslysten kørsel hos en enkelt bilist kan starte en kædereaktion blandt andre bilister, og efterhånden føre til en farlig situation eller endda en ulykke et stykke tid senere, når ophavsmanden for længst er ude af billedet. Det er op til os alle at standse denne dominoeffekt,” siger Rousseau.
Mange former for hensynsløshed
”Der findes mange former for hensynsløshed: Belæring, konkurrenceadfærd, tilråb, gestikulation, truende adfærd osv., og de har alle evnen til at eskalere og intensivere en hensynsløs og potentielt farligere trafikkultur. Der findes imidlertid kun få former for høflighed, men disse få måder er særdeles virkningsfulde, f.eks. at lade andre komme til i tæt trafik, at tage øjenkontakt og visuelt sige tak, når andre lader en selv komme til, at undskylde, når man har været til gene for andre – alle disse typer adfærd fremmer en hensynsfuld trafikkultur, som vi alle gensidigt kan drage fordel af,” slutter Tennant.
Undersøgelsen blev tilrettelagt for at analysere bilisters interaktioner med, og holdninger over for, andre bilister og disse faktorers indvirkning på risikabel kørsel. Den var sammensat af kvalitative interviews i fokusgrupper og interviews med bilister i hele Storbritannien og Italien. Desuden indgik kvantitative online-interviews af næsten 9.000 i bilister i 15 lande (Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Polen, Rumænien, Rusland, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland og Østrig).
