BladeGlider gør intelligent mobilitet til virkelighed
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BladeGlider gør intelligent mobilitet til virkelighed

Nissans højtydende elbil går fra konceptbil på biludstillinger til fuldt fungerende prototype med premiere i Rio de Janeiro
17/08-2016 kl. 15:00
Anslået læsetid: 4 Minutter

 – Avanceret komplet elektrisk drivlinje med imponerende præstationer og dynamiske køreegenskaber

 – Nul-emissions-køreglæde med centerplaceret førersæde og to bagsæder

Nissan afslører fuldt funktionsdygtig prototype af den futuristiske BladeGlider, der kombinere nul-emission med sportspræstationer i et revolutionerende sportsdesign.

Bilerne er videreudviklet fra konceptbilerne, der blev vist på Tokyo Motor Show i 2013. De er ankommet til Brasilien for at vise fremtidens teknologier, der kombinerer intelligent mobilitet, miljøvenlighed og sportspræstationer.

”Disse prototyper er et udtryk for Nissans ønske om at udvide sin Intelligent Mobility-filosofi, hvor køreglæde kombineres med ansvar for miljøet. Nissan mener, at entusiaster bør se frem til en fremtid uden emissioner, og det er BladeGlider et perfekt eksempel på. Den er elbilen for bilelskere”, udtalte Nissan president and CEO Carlos Ghosn.

Debuten på BladGlider prototyberne er et led i Nissans engagement om udvikling af nul-emissionsbiler og nye teknologier herunder selvkørende teknologi og opkoblingsmuligheder. Nissan er allerede førende i salget af elbiler med LEAF og er pioner inden for Intelligent Mobility, der vil blive implementeret i af en stadig større del af modelrækken i løbet af de kommende år.

Nissan havde en vision om en adræt, effektiv elbil, som kunne give køreglæde og begejstring en helt ny dimension – en bil, som ville ”glide” af sted takket være den næsten lydløse elektriske drivlinje og den aerodynamiske udformning.

Efter 2 år med designarbejde, ingeniørarbejde og udvikling har Nissan BladeGlider udviklet sig yderligere til en spændende, real life-prototype med potentiale til avancerede elbilspræstationer. BladeGlider er indbegrebet af Intelligent Mobility – en filosofi, som skal gøre bilerne mere spændende ved at nytænke, hvordan de køres, drives og integreres i samfundet.

Prototypemodellerne har en avanceret karrosserikonstruktion med en smal sporvidde foran og en bredere sporvidde bagpå, hvilket giver optimal aerodynamisk effektivitet og stabile køreegenskaber.

Høje, bagudhængslede døre, der åbner opad, giver gode ind- og udstigningsforhold. BladeGlider har åbent tag og er forstærket med integreret styrtbøjlesystem, så man oplever begejstringen ved at køre i en åben sportsvogn og sikkerhed som i en coupé.

Betjeningselementer på rattet til BladeGliders systemer og et avanceret display, der viser hastighed, status for batteriopladning, regenereringsdrift og momentkurve. Ved siden af det centrale display er der to skærme med billeder fra de bagudvendte kameraer, der er monteret lige bag forhjulene. Som et alternativ til dørmonterede sidespejle forbedrer de to skærme BladeGliders aerodynamiske effektivitet. Føreren sidder i pilformet position foran to passagerer, der kan nyde godt af glimrende benplads. Alle personer i bilen har panoramaudsyn takket være den ubrudte forrude.

Bilen drives 100 % elektrisk og byder på enestående drivlinjepræstationer leveret af Nissans tekniske partner i BladeGlider-projektet, det engelskbaserede Williams Advanced Engineering. Prototypemodellerne har en tophastighed på over 190 km/h*, og accelerationen fra 0-100 km/h klares på under 5 sek.* Baghjulene trækkes af to elmotorer på 130 kW – en til hvert hjul.

Systemet omfatter torque vectoring, som regulerer drejningsmomentet til de trækkende hjul, så køreegenskaberne bliver endnu bedre. Med torque vectoring overføres der automatisk mere drejningsmoment til de yderste hjul i et sving, hvis bilen begynder at understyre, så balancen genoprettes.

Torque vectoring-systemet er udviklet til at gøre køreoplevelsen endnu bedre, og ikke for at kontrollere den. Derfor har systemet tre indstillinger: off, agile og drift.

Ydelsen leveres af et højtydende litium-ion-batteri på 220 kW bestående af fem moduler. Der er udviklet særlige kølesystemer til både batteriet og motorerne.

Interiøret i BladeGlider afspejler bilens sportslige natur med 4-punkts sikkerhedsseler til alle personer i bilen. Sæderne har god side- og lårstøtte til både fører og passagerer. Sædeindtrækket er en behagelig blanding af stof og en epoxy-/resinbelægning, som resulterer i et hårdført og fast materiale, som på en komfortabel måde holder personerne fast i sædet.

Indtrækket fås i to farver – Cyber Green og Stealth Orange. Disse farver anvendes til den øverste del af sædernes ryglæn og omkranses af et materiale i sølvrefleks, hvilket giver et iøjnefaldende og sportsligt look. Sæderne er nederst udført i et sort, mønstret materiale med et kantbånd i grøn og orange, som indrammer sædepuderne.

Der præsenteres to eksemplarer af BladeGlider i Rio de Janeiro i august. Den ene udstilles i den olympiske park, mens den anden skal anvendes til at give mediefolk og VIP’er en dynamisk køreoplevelse.

BladeGlider – vigtigste data
Tophastighed > 190 km/h (115 mph)*
Acceleration 0-100 km/h (62 mph) < 5 seconds
Ydelse 200 kW (268hp)
Drejningsmoment 707 Nm
Vægt 1.300 kg
Længde 4.300 mm
Bredde 1.850 mm
Højde 1.300 mm
Akselafstand 2.800 mm

*Tallene stammer fra Williams Advanced Engineering

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start