VW Caddy BlueMotion - VW styrker Caddys position
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Caddy BlueMotion

VW styrker Caddys position som den mest solgte varevogn i sin klasse
31/10-2013 kl. 20:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Volkswagen styrker Caddys position som den mest solgte varevogn i sin klasse ved at introducere en BlueMotion-version, der ifølge EU-normen kan kører op til 21,7 km/l med et Co2-udslip på beskedne 119g/km.
 
Caddy BlueMotion kører med den velkendte 1,6-liters TDI-dieselmotor, der yder 102 hk og 250 Nm. Sammenlignet med den i forvejen brændstoføkonomiske Caddy 1,6 TDI BlueMotion Technology, er forbruget reduceret med 0,5 liter pr 100 km, så Caddy BlueMotion ifølge EU-normen kører 21,7 km/l. Med en tank på 60 liter giver det Caddy BlueMotion en teoretisk rækkevidde på over 1.300 km.
 
Det lave forbrug er opnået ved at optimere  aerodynamikken blandt andet med en anden undervogn, således at Caddy BlueMotion står 27 mm lavere. Udover den forbedret aerodynamik er der brændstofbesparende detaljer som start-stop-automatik, dæk med lav rullemodstand, regenerering af bremseenergi og optimeret motorstyring. Caddy BlueMotion fås både som Van og personbil, men kun med kort akselafstand, og vægten er reduceret med 18 kg i forhold til en Caddy med BlueMotion Technology. Totalvægten på Caddy BlueMotion er i personbilen 2150 kg og på Van udgaven 2.049 kg. Dette giver en lasteevne på Van-udgaven på 703 kg.
 
Caddy BlueMotion er i personbilsudgaven baseret på en Trendline, der blandt andet er udstyret med indfarvede stødfangere (gælder ikke Van-versionen), fartpilot, igangsætningsassistent, Surprise-indtræk, 4 højttalere (2 højttalere på Van-udgaven), el-spejle med varme, el-ruder foran og den bredeste skydedør i klassen (70 cm). Udover den lavere frihøjde og BlueMotion-logoer kan Caddy BlueMotion kendes på specielle hjulkapsler.
 

Priserne for en Caddy BlueMotion Van begynder ved 130.991 kr. excl. moms og 156.232 incl. moms., og personbils-versionen af Caddy BlueMotion fås fra 237.900 kr.

Yderligere specifikationer og priser på ekstraudstyr finds på Volkswagen.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start