Citroën Créative Session i C_42, Champs Elysées Paris
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Champs Elysées i Paris

Citroën Créative Session i C_42 på Champs Elysées i Paris
08/07-2013 kl. 08:45
Anslået læsetid: 2 Minutter

Citroën har netop åbnet en særlig udstilling med temaet “Picasso saga'en” i udstillingslokalet C_42, der ligger i nr. 42 på Champs Elysées i Paris. Anledningen er lanceringen af den nye Citroën C4 Picasso i Frankrig og salget af mere end 3 millioner MPV med “Picasso” i modelnavnet siden Xsara Picasso blev introduceret.

Samtidig har Citroën lanceret kampagnen “My Creative Company” i nært samarbejde med den 58. udgave af udstillingen “Salon de Montrouge”, der viser ung, moderne samtidskunst.

På udstillingen i C_42 udstiller man værker fra fem unge kunstnere, der har ladet sig inspirere af modellerne Citroën Xsara Picasso, C4 Picasso, Grand C4 Picasso, C3 Picasso og den nye C4 Picasso. De besøgende kan stemme om værkerne, og den vindende kunstner modtager en pengepræmie, når afstemningen slutter ultimo september.

Citroën C_42 PÅ CHAMPS ELYSEES I PARIS

C_42 fungerer som udstillingsvindue for Citroën og ligger på Champs Elysées i hjertet af Paris. Det blev indviet i 2007 og præsenterer skiftende udstillinger. C_42 har et årligt besøgstal på godt 1,5 mio. gæster.

Der er fri adgang til den spændende bygning med den elegante glasfacade, hvor Citroën logoet er indpasset, og som giver et kig ind på den spændende konstruktion med 8 store drejeskiver placeret oven over hinanden, og hvor der på hver drejeskive er udstillet en bil.

Bygningen er tegnet af franske arkitekt Manuelle Gautrand. Citroën har haft biludstilling på adressen siden 1927. Den første store ombygning fandt sted i 1932, og det er i høj grad facaden fra dengang, som arkitekten har ladet sig inspirere af. C_42 bygningen er 12 meter bred og 30 meter høj. Glasfacaden har et areal på 650 m2 og vejer 86 ton, hvor hver af de 19 glaspyramider vejer mellem 4 og 6 ton.

Mere information om C_42 på www.citroen.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start