Citroën Serviceleasing og Jumpy Premium
Citroën forhandlerne kan nu tilbyde en opgraderet Citroën Serviceleasing med fire års fabriksgaranti.
En driftsikker varebil uden kedelige overraskelser i kørselsbudgettet er alfa og omega for håndværkere og erhvervsdrivende i det hele taget. Derfor giver Citroën nu fire års fabriksgaranti ved Serviceleasing.
Udover den forlængede fabriksgaranti omfatter Citroën Serviceleasing alle serviceeftersyn og reparationer, gratis lånebil ved serviceeftersyn, al vedligehold mellem serviceeftersyn (pærer, sprinklervæske, etc.) samt 24 timers vejhælp i Europa.
Bredt varebilsprogram
Den opgraderede Citroën Serviceleasing tilbydes i et meget bredt varebilsprogram. Citroën Nemo CityVan er en superkompakt varebil med plads til en Europalle og 2,5 m3 i varerummet. Citroën Berlingo CityVan fås i to længder og med varerum fra 3,3 m3 op til 3,7 m3. Citroën Jumpy tilbydes i to højder og to længder og med varerum fra 5 m3 til 7 m3. Citroën Jumper giver valget mellem tre højder og fire længder og varerum fra 8 m3 til 17 m3. Jumper tilbydes også som chassis og dobbelt kabine.
Stærke modelnyheder
Citroën Jumpy Premium er en ny specialmodel af Jumpy, hvor udstyrsniveauet har fået et gevaldigt løft. Den byder således på aircondition, fartpilot, P-sensor bag, Webasto-varmer, komfortadskillelse, tågeforlygter og radio med Bluetooth. Trods den omfattende udstyrspakke koster Citroën Jumpy Premium kun et par hundrede kroner ekstra i månedlig ydelse i forhold til standardversionen.
Ud over ovennævnte varebiler kan Citroëns nye MPV-generation med C4 Picasso og Grand C4 Picasso også leveres som “Sportvans” med en elegant adskillelse mellem forsæder og varerum. Citroën C4 Picasso Sportvan har et varerum på 1,7 m3 og Grand C4 Picasso Sportvan byder på 1,9 m3 varerum.