Danmarkspremiere på den prisvindende SEAT Ateca
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danmarkspremiere på den prisvindende SEAT Ateca

SEAT er klar med en længe ventet nyhed, når SEAT-forhandlerne den 10. – 11. september byder velkommen til mærkets første SUV med navnet Ateca. Med skarpe køreegenskaber, masser af standardudstyr og den nyeste teknik hæver SEAT Ateca niveauet for, hvad de danske bilister kan forvente af en SUV.
01/09-2016 kl. 13:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det smarte, spanske design på SEAT Ateca har allerede skabt mange overskrifter og tilmed vundet titler. For selvom det først er i weekenden den 10. – 11. september, den nye SUV fra SEAT kommer ud på de danske veje, så har det anerkendte, britiske biltidsskrift, Auto Express, allerede kåret bilen til ”Crossover of the Year 2016”. Derfor kan danskerne med rette have store forventninger til den første SUV fra den spanske bilproducent, der skal ændre SUV-markedet, forklarer adm. direktør hos SEAT, Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

– Vi har, sammen med vores kunder, ventet med længsel på at præsentere Ateca for det danske publikum, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen og uddyber hvorfor.

– SEAT er kendetegnet ved at producere biler med et skarpt design, høj kvalitet og køreegenskaber, der er i top. Den beskrivelse passer Ateca på, og derfor har vi også allerede oplevet stor efterspørgsel på modellen før lanceringen. Medierne har allerede haft fokus på, hvordan SEAT Ateca med sit design, køreegenskaber og udstyrsniveau kommer til at skille sig ud på SUV-markedet. Nu glæder vi os til også at bevise overfor de danske bilister, at vi leverer den bedste SUV til prisen.

Europæisk bil med højt udstyrsniveauHele SEAT Ateca-processen, fra idé til færdig bil, er udført i Barcelona. Og mens det spanske temperament ses på designet, så er der tysk grundighed over det udstyrsniveau, der venter kommende Ateca-ejere.

SEAT Ateca lanceres i tre forskellige udstyrsmodeller: Reference, Style og Xcellence-udgaven med masser af udstyr. Selv basisudgaven leveres med aircondition og automatisk nødbremsesystem, mens Style kommer med parkeringssensor, klimaanlæg og 17” alufælge og Xcellence endda med navigation, auto parkering, alcantara-indtræk og 18” letmetalfælge.

– Udstyrsniveauet er endnu et af de steder, hvor vi ikke går på kompromis. Vi mener, at SEAT Ateca skiller sig ud på alle punkter, der overvejes i en købsproces, og her er mængden af udstyr ingen undtagelse. Det gør, at vi er overbeviste om, at SEAT Ateca bliver en stor succes, fortæller Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

SEAT Ateca starter ved kr. 264.900 og kan prøves hos den lokale SEAT-forhandler i weekenden den 10. – 11. september fra kl. 11-16. Her trækkes der også lod, blandt alle der prøvekører en Ateca, om en tur til Legoland med overnatning og indgang for 4 personer.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start