Chevrolet: Danskerne kender ikke dres biludgifterne
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danskerne kender ikke udgifterne til deres bil

Over halvdelen af danskerne med bil ved ikke præcist, hvad deres bil koster om måneden, viser ny undersøgelse.
09/04-2013 kl. 11:45
Anslået læsetid: 3 Minutter

En tredjedel af danskerne har oplevet, at deres bil var dyrere end forventet, hvilket er et stort problem for mange.

Omkostningerne i forbindelse med bilen er for mange danskere et problem i forhold til privatøkonomien. Over halvdelen af danskerne med bil svarer i en ny undersøgelse, lavet for Chevrolet, at de ikke ved præcist, hvor mange penge, de bruger på deres bil om måneden, mens en tredjedel har oplevet, at omkostningerne har oversteget det, de havde forventet at bruge på bilen.

Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, genkender undersøgelsens resultater:
”Det kommer ikke bag på mig, at de fleste ikke kan svare præcist på hvor mange penge, de bruger på deres bil om måneden. For mange er bilen en joker i privatøkonomien”, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Udgifterne til bilen er i mange tilfælde uventede, og en tredjedel af danskerne oplever, at uforudsete udgifter i forbindelse med bilen er et problem for privatøkonomien.

Heller ikke dette undrer Nordeas forbrugerøkonom:
”Sidste år undersøgte vi danskernes forhold til uforudsete udgifter, og det viste sig, at uventede udgifter til bilen lå helt i toppen og var et problem for mange danskeres privatøkonomi. Danskerne har en form for krisebevidsthed, hvilket betyder, at de vil helst undgå økonomiske overraskelser, som kan gøre det sværere at få privatøkonomien til at hænge sammen”.

”Total koncepter” hitter
For mange danskere er uventede udgifter til bilen et problem, og 4 ud af 10 svarede i undersøgelsen, at de gerne ville vide præcis, hvor mange penge de skal bruge på bilen om måneden.

Et af de bilmærker, der har taget denne tendens til efterretning er Chevrolet, som netop nu lancerer et nyt koncept, som indeholder alle udgifter til bilen – det eneste der skal betales udover er brændstof.

”Vi vil gerne tilbyde vores kunder en løsning, så de præcist ved, hvor mange penge deres bil koster dem hver måned, så uventede udgifter ikke ender med at vælte deres økonomi. Det skal være let at have en bil, og det skal frem for alt være til at betale”, fortæller administrerende direktør i Chevrolet, Finn Lykke, om deres nye koncept Chevrolet Xtra.

Ann Lehmann Erichsen forstår godt, hvorfor bilmærker tænker i disse baner.

”Der er helt sikkert et behov for de her koncepter som det fra Chevrolet. Det tiltaler forbrugerne, fordi det gør økonomien lettere at overskue, og der er sikkerhed for, at ubehagelige overraskelser ikke vælter budgettet”, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Hovedkonklusioner fra spørgeskemaundersøgelse: 

* Over halvdelen af danskerne med bil ved ikke præcist, hvad den koster om måneden (56,4%)

* En tredjedel af danskerne har oplevet at deres bil var dyrere end forventet (31%)

* For en tredjedel af danskerne med bil er uforudsete udgifter på bilen et problem (27,9%)

* Fire ud af 10 danskere ville gerne vide præcist, hvor mange penge de skulle bruge på bil om måneden (41%) Undersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel og er foretaget fra d. 28. februar – 5. marts 2013. Analysen er baseret på 1.000 respondenter. 

Om Chevrolet Xtra: 

* Chevrolet Xtra er et koncept, der gør det muligt for bilisterne at samle alle udgifter til deres bil i en ydelse

* Udover en udbetaling på blot 9.900 kr. inkluderer konceptet alle udgifter til bilen i 3 år, herunder service, forsikring, vejhjælp og garanti

* Brændstof og ejerafgift er den eneste udgift til bilen, der ikke er inkluderet i Chevrolet Xtra

* Konceptet omhandler Spark og Aveo, og det er eksempelvis muligt at få en Spark fra 1.795.kr. om måneden. Se mere på Chevrolets hjemmeside på www.chevrolet.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start