BMW - Den nye BMW 2-serie Coupé til marts 2014
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye BMW 2-serie Coupé

BMW fortsætter produktoffensiven og til marts 2014 kommer der endnu et nyt familiemedlem
BMW
25/10-2013 kl. 20:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

København. Den nye BMW 2-serie Coupé afløser BMW 1-serie Coupé og er i endnu højere grad svaret på en sportslig coupé med to døre, fire sæder, 50/50 procent vægtfordeling og baghjulstræk.

I forhold til forgængeren er længden øget med 72 mm til 4.432 mm, bredden med 32 mm til 1.774 mm og akselafstanden er vokset med 30 mm til 2.690 mm. Inde i kabinen er pladsen ligeledes optimeret og benpladsen ved bagsædet er øget med 21 mm. Bagagerumsvolumen er vokset med 20 liter til 390 liter. Desuden er nedfældeligt splitbagsæde standard (40:20:40).

BMW 2-serie Coupé lanceres med et bredt udvalg af motorer. BMW 220i Coupé har en 2,0 liters, firecylindret benzinmotor, 184 hestekræfter og 270 Newtonmeter. 0-100 km/t nås på 7 sekunder og bilen har et gennemsnitligt forbrug på 16,4 km/liter.

Den firecylindrede dieselmotor i BMW 218d Coupé yder 143 hestekræfter, 320 Newtonmeter, kører 23,3 km/liter og når 100 km/t på 8,9 sekunder med et CO2-udslip på kun 114 g/km.

BMW 220d Coupé har 184 hestekræfter, 380 Newtonmeter, et forbrug på 22,2 km/liter og et CO2-udslip på 119 g/km.

BMW 225d Coupé har 218 hestekræfter med to turboladere, en lille og en stor. Bilen er som standard udstyret med en ottetrins automatgearkasse og sprinter fra 0-100 km/t på 6,3 sekunder. Det gennemsnitlige forbrug er 21,3 km/liter og CO2-udslippet er på 124 g/km.

Modelrækken toppes af BMW M235i Coupé med en 3,0 liters, sekscylindret rækkemotor med M Performance TwinPower-teknologi og hele 326 hestekræfter og 450 Newtonmeter. Bilen accelererer fra 0-100 km/t på kun 5 sekunder. Som standard har bilen en sekstrins manuel gearkasse, mens der som ekstraudstyr kan vælges en ottetrins sportsautomatgearkasse med Launch Control, hvilket sender bilen i raketfart fra 0-100 km/t på blot 4,8 sekunder. EU-vægten er 1.530 kg.

Alle modelvarianter er som standard monteret med et bredt udvalg af BMW EfficientDymamics-teknologier og opfylder alle EU6-kravene.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start