MINI - Den 15. marts kommer den helt nye MINI til DK.
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye MINI

Den 15. marts kommer den helt nye MINI til Danmark
04/02-2014 kl. 09:30
Anslået læsetid: 3 Minutter

København. Den nye MINI byder på det velkendte design, men nu med endnu bedre balance mellem køreglæde og brændstofforbrug, innovativ netværksteknologi og et væld af smarte funktioner.

Modellen er blevet 98 mm længere til 3.821 mm (MINI Cooper S: 3.850 mm), 44 mm bredere til 1.727 mm, og 7 mm højere til 1.414 mm. Den har større akselafstand, som nu er på 2.495 mm (+ 28 mm) og større sporvidde (+ 42 mm for og + 34 mm bag).

Derudover er pladsforholdene ved alle fire siddepladser blevet optimeret. Takket være den nye sædekonstruktion er indstillingsmulighederne forbedret og bagsædernes siddeflade forlænget med 23 mm. Der er mere plads ved både skuldre og fødder, og bagsædepassagererne kan glæde sig over større komfort. Bagagerumskapaciteten er øget med 51 liter, så den nu er på 211 liter, og splitbagsædet kan deles i forholdet 60/40.

Ved hjælp af drejeknappen ved gearstangen kan der vælges forskellige kørselsfunktioner. Ud over standardindstillingen MID er der mulighed for at vælge SPORT eller GREEN. Valget indvirker på speeder- og styretøjskarakteristikken samt automatgearkassens skiftepunkter og Dynamic Damper Control, hvis bilen er udstyret med dette ekstraudstyr. Valg af kørselsfunktionen GREEN i modeller med automatgearkasse gør det muligt at bruge coasting-funktionen, dvs. kørsel med drivlinjen koblet fra.

Karrosserikonstruktionen er vægt- og kollisionsoptimeret, og standardudstyret omfatter airbags til bilens fører og forsædepassager, sideairbags, airbaggardiner i siden, automatiske trepunktseler ved alle sæder med selestrammere og selekraftbegrænsere ved forsæderne. Det ekstra udstyr til trods vejer stort set alle varianter af den nye MINI mindre end forgængerne. Kabinen er desuden mere lyd- og vibrationsdæmpet takket være optimerede aerodynamiske egenskaber, der er tilpasset hver enkelt modelvariant.

Den nye MINI er udstyret med et endnu større udvalg af innovative assistentsystemer end tidligere (ekstraudstyr): MINI Head-Up-Display, parkeringsassistent, Rear View-bakkamera og Driving Assistant med kamerabaseret aktiv fartpilot, afstandsalarm og fodgængeradvarsel med nødbremsefunktion, fjernlysassistent og skiltegenkendelse.
MINI Connected-infotainmentsystemet har også endnu flere funktioner. Det permanent installerede SIM-kort muliggør automatisk nødopkald og brug af MINI Teleservices.
Netforbindelsen giver endvidere mulighed for brug af blandt andet musiktjenester og sociale medier.

Ved lanceringen i marts kan der vælges mellem MINI Cooper S, MINI Cooper og MINI Cooper D.

MINI One og MINI One D vil kunne fås fra forsommeren 2014.

MINI Cooper S: 4-cylindret benzinmotor med MINI TwinPower Turbo-teknologi (turboladning, direkte indsprøjtning, fuldt variabel ventilstyring og variabel knastakselstyring). Slagvolumen:
1.998 ccm. Ydelse: 192 hk (141 kW) ved 4.700-6.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 280 Nm ved 1.250-4.750 omdr./min. (300 Nm med overboost). Accelerationsevne (0-100 km/t): 6,8 sek. Tophastighed: 235 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug: 17,5 km/liter. 

CO2-udledning: 133 g/km. 

Pris kr. 355.000.

MINI Cooper: 3-cylindret benzinmotor med MINI TwinPower Turbo-teknologi (turboladning, direkte indsprøjtning, fuldt variabel ventilstyring og variabel knastakselstyring). Slagvolumen:
1.499 ccm. Ydelse: 136 hk (100 kW) ved 4.500-6.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 220 Nm ved 1.250-4.000 omdr./min. (230 Nm med overboost). Accelerationsevne (0-100 km/t): 7,9 sek. Tophastighed: 210 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug: 22,2 km/liter. 

CO2-udledning: 105 g/km. 

Pris kr. 250.000.

MINI Cooper D: 3-cylindret dieselmotor med MINI TwinPower Turbo-teknologi (turbolader med variabel turbinegeometri og direkte common rail-indsprøjtning). Slagvolumen: 1.496 ccm.
Ydelse: 116 hk (85 kW) ved 4.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 270 Nm ved 1.750 omdr./min. Accelerationsevne (0-100 km/t): 9,2 sek. Tophastighed: 205 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug: 28,6 km/liter. 

CO2-udledning: 92 g/km. 

Pris kr. 269.000.

MINI One: 3-cylindret benzinmotor med MINI TwinPower Turbo-teknologi (turboladning, direkte indsprøjtning, fuldt variabel ventilstyring og variabel knastakselstyring). Slagvolumen: 1.233 ccm. Ydelse: 102 hk (75 kW) ved 4.250-6.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 180 Nm ved 1.400-4.000 omdr./min. Accelerationsevne (0-100 km/t): 9,9 sek. Tophastighed: 195 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug: 21,7 km/liter. CO2-udledning: 108 g/km. Pris offentliggøres senere. MINI One D: 3-cylindret dieselmotor med MINI TwinPower Turbo-teknologi (turbolader med variabel turbinegeometri og direkte common rail-indsprøjtning). Slagvolumen: 1.496 ccm. Ydelse: 95 hk (75 kW) ved 4.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 220 Nm ved 1.496 omdr./min. Accelerationsevne (0-100 km/t): 11,0 sek. Tophastighed: 190 km/t. Gennemsnitligt brændstofforbrug: 29,4 km/liter. CO2-udledning: 89 g/km.

Pris offentliggøres senere.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start