Mange farlige gasflasker er stadig hos forbrugerne
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Farlige gasflasker stadig hos forbrugerne

Mange danskere vælger at grille juleanden. Bruger du en gasgrill, skal du tjekke din gasflaske. Primagaz har i juli 2016 tilbagekaldt en serie 5 og 10 kg kompositgasflasker efter pålæg fra Arbejdstilsynet. Men der er stadig 70.000-120.000 potentielt farlige gasflasker i omløb hos forbrugerne.
17/12-2016 kl. 06:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Arbejdstilsynet opfordrer forbrugerne til at få ombyttet deres gasflasker hurtigst muligt, hvis de har en af de tilbagekaldte gasflasker stående. Test og konkrete hændelser har vist, at gasflaskerne risikerer at gå op i limningen og eksplodere efter få minutter, hvis der opstår ild omkring flasken, f.eks. fra en utæt regulator eller gasslange. I sommer skete en alvorlig ulykke, hvor en gasflaske eksploderede hos en forbruger efter få minutters brandpåvirkning. 

De tilbagekaldte gasflasker er af typen Compolite CS og har været solgt af Primagaz under navnet PrimaDonna. Gasflaskerne benyttes ofte til gasgrill, varmekaminer og camping. Derudover har Viking Energi også solgt og tilbagekaldt et mindre antal flasker af samme type, men her er hovedparten kommet retur. 

Hvis du har købt gasflasker af denne type, kan du få ombyttet din flaske til en anden flaske hos din nærmeste Primagaz forhandler. 

Se en liste over forhandlere. 

Fakta om de tilbagekaldte gasflasker: 

  • – I Danmark er de fleste flasker solgt af Primagaz under betegnelsen PrimaDonna og mærket Compolite CS. Typen er også solgt af Viking Energi. 
  • – En letvægtsgasflasketype som er produceret af Composite Scandinavia, Sverige. 
  • – Flaskerne er limet sammen af to dele. 
  • – Findes som 5 kg og 10 kg flasker til forbrugere. 
  • – Flaskerne er godkendt til det danske marked og overholder gældende standarder på fremstillingstidspunktet, men tilbagekaldes på grund af alvorlig risiko ved brand.

Læs mere hos Arbejdstilsynet

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start