Ford er tilbage med privatleasing af Fiesta, Focus og C-MAX
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ford privatleasing

Ford er tilbage med privatleasing af Fiesta, Focus og C-MAX med den prisvindende 1,0 EcoBoost-motor
23/09-2013 kl. 15:54
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ford tilbyder Fiesta, Focus og C-MAX med den prisvindende 1,0 EcoBoost-motor

Efter mere end et års fravær, er Ford tilbage på leasingmarkedet med tre af Fords populæreste modeller og priser, der starter ved 1.995 kroner om måneden.

Markedet for privatleasing har ligget mere eller mindre underdrejet siden Folketinget ændrede på registreringsafgiften for leasingbiler sidste år. Men nu er privatleasing på vej tilbage.

Ændringen i registreringsafgiften har efterladt mange mennesker med et indtryk af, at det er blevet uforholdsmæssigt dyrt at privatlease. Sandheden er imidlertid, at prisen kun har ændret sig marginalt og at privatleasing stadig rummer en lang række fordele, som mange efterspørger. Specielt den faste månedlige omkostning er noget der tiltaler mange af vores kunder. Derfor har vi valgt at træde ind på markedet igen, forklarer Tom Maxmølris, Marketingschef hos Ford Motor Company i Danmark.

Ford lægger ud med tre populære modeller: Ford Fiesta, Ford Focus og Ford C-MAX – alle med mulighed for at vælge den dobbelt prisvindende 1,0 EcoBoost benzinmotor.

Priserne starter ved en månedlig ydelse på 1.995 kroner – og en førstegangsydelse på 19.250 kroner – for en 3-dørs Ford Fiesta 1,0 Trend med 65 hk. For 175 kroner mere om måneden får Fiestaen fem døre og en 100 hestes 1,0 EcoBoost-motor under hjelmen.

I den anden ende af skalaen er det muligt at erhverve sig en spritny 5-dørs C-MAX Titanium med en 125 hestes 1,0 EcoBoost-motor for en engangsydelse på 29.250 kroner og en månedlig leasingydelse på 3.245 kroner.

Priserne er afhængige af leasingperioden, som kan variere fra 24 til 60 måneder. Alle kombinationer kan beregnes på Ford Privatleasing online beregner

Peter Byrdal, Salg- og marketingschef hos Ford Credit peger på, at Fords privatleasing især henvender sig til kunder, som vægter tryghed, fleksibilitet og overblik over deres bil-økonomi højt.

Det er sikkert og trygt i den forstand, at vores kunder får et præcist overblik over omkostningerne ved at have en bil. Der er ingen uforudsete overraskelser i form af for eksempel værksteds-regninger eller risiko for værditab ved salg. Samtidig er det en fleksibel aftale i den forstand, at det står kunden frit for at træde ud af aftalen efter 12 måneder, ligesom aftalen løbende kan justeres i forhold til det aktuelle kørselsbehov, forklarer Peter Byrdal, som samtidig fremhæver, at leasing-kontrakten er godkendt af FDM og dermed sikrer maksimal forbrugerbeskyttelse.

Ford har desuden valgt at udvide fleksibiliteten udover betingelserne i FDM standard-kontrakten, så leasing-kunder, der mister jobbet eller bliver alvorligt syge, kan træde ud af leasing-aften når som helst og uden ekstra omkostninger.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start