Fremtidens mobilitet ligger i digitale realtidskort
Den 4. december 2015 blev de nye investorer – AUDI AG, BMW Group og Daimler AG – og overtagelsen af den digitale kortforretning HERE fra Nokia godkendt af de ansvarlige kartelmyndigheder. Den nye ejer- og governance-struktur er konstrueret på en måde, så HEREs uafhængighed er sikret, og den operative forretning ikke begrænses.
HERE udvikler en location-platform, der kombinerer kort i høj opløsning med stedrelaterede realtidsinformationer og dermed giver kunderne et detaljeret og sekundpræcist billede af den reelle verden. Det er muligt takket være den førende kortteknologi fra HERE kombineret med informationer fra en lang række datakilder som biler, mobiltelefoner, transport- og logistikområdet samt infrastrukturen.
Integration af data
I øjeblikket integrerer virksomheden dagligt flere milliarder enkeltinformationer fra over 80.000 kilder på kortet. HERE arbejder nu på at implementere flere kilder via millioner af biler og deres sensorer for at kunne indsamle informationer om omgivelserne omkring bilerne. For jo flere data, der indgår i HERE-platformen, jo bedre bliver kortene, produkterne og serviceydelserne. Denne nytteværdi vil føre til en forbedret køre- og rejsekomfort, øget trafiksikkerhed, færre køer og renere byer.
Dette fremskridt fremrykkes, ved at kunderne stiller store datamængder til rådighed for HERE i anonymiseret form. Og der ligger et enormt potentiale i de p.t. mere end to millioner omfattede opkoblede biler fra AUDI AG, BMW Group og Daimler AG: De kan understøtte stedrelaterede tjenester for at fremme udviklingen af location-platformen fra HERE. De tre virksomheder er nu sammen med HERE i gang med at vurdere den nytteværdi, som tilgængeligheden af sensordata fra deres flåder vil kunne bringe. På den måde ville HERE kunne optimere sin location-platform samt forbedre sine egne produkter og tilbyde nye serviceydelser til kunderne.
Central rolle i automatiseret kørsel
HERE spiller allerede i dag en central rolle i udviklingen af højautomatiseret kørsel. For ingen bilproducent kan virkeliggøre dette fremtidsområde inden for mobiliteten uden yderst præcise og konstant opdaterede kort. Og præcis når det handler om udarbejdelse af disse kort, er HERE førende. Fire ud af fem nye biler med integreret navigationssystem, der sælges i Europa og Nordamerika, har kortmateriale fra HERE ombord. I fremtiden vil bilerne ved hjælp af disse kort eksempelvis kunne kigge om hjørner og på den måde registrere farlige steder tidligt, så kørestilen kan tilpasses i henhold hertil, og føreren kan forberedes på situationen.
“Ingen har bedre indblik i potentialet for digitale kort end de 6.500 HERE-medarbejdere på verdensplan. Derfor giver vi som investor HERE frie hænder til at accelerere vækstkursen yderligere” siger Rupert Stadler, øverste chef for AUDI AG. “HERE har i de forgangne 30 år hele tiden defineret kortet påny. Vi går ud fra, at HERE også i den kommende innovationsfase vil være førende i branchen og samtidig levere økonomisk succes.”
Denne langsigtede strategi er sikret gennem en ny governance-struktur og en bestyrelse med medlemmer fra de nye investorer samt uafhængige og anerkendte, højt rangerede repræsentanter fra erhvervslivet. AUDI AG, BMW Group og Daimler AG tilstræber ingen fælles kontrol over HERE og sikrer en klar adskillelse af deres roller som kunder, underleverandører og investorer. HERE forbliver åben for alle kunder og for flere investorer med henblik på en bredere ejerkreds. Hermed giver de tre investorer deres klare støtte til HEREs åbenhed og uafhængighed.