Fuldt hus til Mégane og Talisman i EuroNCAP testen
Først kom Renault Espace, dernæst Renault Kadjar. Og nu er det så Renault Mégane og Renault Talisman, der her i 2015 har opnået det maksimale fem stjerner i EuroNCAP kollisionstesten. Fire på et år – det må næsten være rekord. At de alle har fået maksimale stjerner skyldes blandt andet, at de alle bygger på den fælles C/D platform.
Denne platform er blandt andet kendetegnet ved at benytte højstyrke stål, og avancerede airbagsystemer. Disse karakteristika på C/D platformen betød blandt andet, at både Talisman og Mégane fik meget høje point for både voksen og barnebeskyttelse i tilfælde af kollision. Ved side kollission er de forreste beskyttet af den seneste generation sideairbags og to gardinaribags.
Takket være platformen har både Talisman og Mégane mange af de samme sikkerhedssystemer som findes på den store Renault Espace. Det er blandt andet adaptiv fartpilot, Active emergency breaking system, advarsel mod vognbaneskift, traffic sign recognition, blind spot warning og meget andet.
Renault Mégane introduceres på det danske marked i løbet af marts, mens vi skal hen til maj før den store Renault Talisman får premiere – og det både som sedan og stationcar version.