Goodyear fastsætter mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Goodyear fastsætter mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040

Goodyear arbejder målrettet på at levere innovative produkter, der bidrager til at ændre mobiliteten og fremme en bæredygtig fremtid
16/04-2021 kl. 11:21
Anslået læsetid: 2 Minutter

Indkøb hos ansvarlige leverandører af mere bæredygtige materialer, der giver markedets bedste kvalitet og ydelse, er den del af Goodyears Better Future-strategi.

Når sojabønner, som er et biobaseret materiale, der stort set kan bruges som andre olier, kommer fra ansvarlige leverandører, kan Goodyear opfylde sit mål om fuldstændigt at erstatte råoliebaserede olier i sine produkter i 2040. Denne mission har ovenikøbet fået en imponerende start, da forbruget af sojaolie steg med 90 % i 2019, forud for målet på 25 % i slutningen af 2020.

Fremskyndelse af ressourceoptimering
Ved at benytte sojaolie kan Goodyears brug af råoliebaserede olier reduceres med op til 83 millioner liter om året. Virksomhedens gummiblandinger er samtidig lettere at blande med de polymerer, der bruges i formuleringen. Og dette betyder så igen, at både energiforbrug og drivhusgasser kan reduceres i dækproduktionen. Derved bidrager ændringen til at nå Goodyears mål om at reducere disse gasser med 25 % i 2023.

”En udskiftning lidt efter lidt medfører betydelige forbedringer i forarbejdningen,” fortæller Dr. Bob Woloszynek, som er Goodyears chefingeniør for udvikling af råmaterialer og armeringsteknologi.
”Vi kørte evalueringer på vores anlæg og så en reduktion på 7 til 15 % af den tid, det tager at blande en produktmængde. Den reduktion kan vi udnytte til at spare energi eller til at udvide vores kapacitet.”

Overordnede fordele
Hvorfor sojaolie? Da det er en vegetabilsk olie, ændres den fra et gummilignende stof til glas ved en meget lav temperatur. Derved bliver det perfekt til at afbalancere dækegenskaberne under våde forhold og ved vinterkørsel.
”Det er let nok at forbedre én egenskab, men normalt har det en betydelig indvirkning på andre egenskaber,” siger Dr. Woloszynek.
”Vi har forbedret én egenskab betydeligt uden at det er gået ud over de andre.”

I EMEA-regionen bruges der solsikkeolie i Goodyear EfficientGrip Performance 2.
”De fleste planteolier eller vegetabilske olier, der minder om sojaolie, har deres små forskelligheder. Men det er lykkedes os at udnytte disse forskelle til at forbedre dækegenskaberne på relevante produkter,” siger Dr. Woloszynek.

Bæredygtige arbejdsmetoder
Goodyears brug af sojaolieteknologi afspejler den gradvise overgang til bæredygtige materialer, hvis fordele appellerer til både forbrugerne, flådeoperatørerne og producenterne af originalprodukter.

Goodyears mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040 viser innovativ tænkning såvel som engagement i mere bæredygtige arbejdsmetoder, der ikke kun har en positiv indvirkning på miljøet, men også på dækegenskaberne.

”Sojaolie er et biprodukt af noget, der altid vil blive dyrket, fordi vi har brug for det som føde til både mennesker og dyr,” siger Dr. Woloszynek, Hvis Goodyear kan udnytte oliens fordele til at forbedre dækegenskaberne, er det fordelagtigt for alle.”

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start