Grin med Hyundai? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Grin med Hyundai?

Vil Anders Breinholt fortsat gøre grin med Hyundai?
25/11-2010 kl. 02:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hyundai lancerer et nyt online-magasin med navnet ”MOVE”. Magasinet henvender sig ikke blot til bilmærkets danske kunder, men til alle, som interesserer sig for biler, mad, rejser og andet livsstilsstof. Den første udgave af ”MOVE” bringer et stort portræt af Anders Breinholt, manden bag ”Natholdet” på TV2, og manden der tidligere har gjort tykt grin med Hyundai’s biler. Mon han fortsat griner efter at have prøvekørt Hyundai ix35 i en uge?

Det første nummer af ”MOVE” er netop udkommet. Magasinet vil adskille sig fra mange andre kundemagasiner i bilbranchen ved at skrive og fortælle om mere end biler. Livsstilsstof om mad, rejser og meget andet vil præge online-magasinet, som ikke blot henvender sig til Hyundai’s kunder, men til alle, som gerne vil have inspiration til nye spændende oplevelser før, under og efter bilturen.

”Jeg er meget stolt over at kunne præsentere vores kunder og alle andre interesserede for vores nye online-magasin. ”MOVE” giver på mange måder et rigtig godt billede af den udvikling, som Hyundai har været igennem, siden de første biler kom til landet i 1992. I dag er Hyundai kendetegnet ved biler af høj kvalitet, som inspirerer og giver lyst til flere oplevelser,” sigerNiels Rønnebech, adm. direktør i Hyundai Bil Import A/S, og fortsætter:

”Valget af internettet som medie er et velovervejet skridt mod en generel digitalisering af Hyundai’s kommunikation med kunderne. Vi har en vision om at blive 100 procent digitale inden for få år. Det betyder, at al kommunikation med vores kunder bliver digitaliseret – lige fra købs- og leasingkontrakter, servicebøger og værkstedsdagbøger til generel information med tips og nyheder. Det er en effektivisering, som vil betyde, at vi får frigivet endnu mere tid og overskud der, hvor vi møder kunderne fysisk – nemlig hos forhandlerne og på vores værksteder.”

Den sorte spejder tester Hyundai ix35

Anders Breinholt – som vi alle kender fra ”Natholdet” på TV2, og fra hans tid som Sort Spejder på P3 – er på forsiden af den første udgave af ”MOVE”, hvor han fortæller om sit nye tv-program og om sit forhold til Hyundai. Et forhold, der ikke altid har været lyserødt. Men er han så blevet klogere nu? ”MOVE”-redaktionen lod Anders Breinholt teste den populære SUV Hyundai ix35 i en uge.

”Det er overordnet en lækker og praktisk bil. Udvendig har den nogle rigtig flotte linjer – bortset fra den buttede front, som jeg ikke bryder mig om. Indvendig har den en flot finish, og tingene er godt lavet. Man kan teste kvaliteten ved at spille meget høj musik og så se, om bakspejlet ryster. Det gør det ikke i den her bil, så den er ordentligt lavet,” lyder det bl.a. fra Anders Breinholt i interviewet.

Læs den første udgave af ”MOVE” her: http://www.hyundai.dk/nyheder/move-kundemagasin 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start