Hårde test ved højere hastigheder øger sikkerheden
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hård test

Subaru har et klart mål: at bygge verdens sikreste biler. Alle test og målinger viser, at de er på rette spor. Og nu er de klar til næste skridt i november med indvielsen af nye testbaner ved udviklingsfaciliteterne i Bifuka udenfor Hokkaido, Japan.
27/10-2017 kl. 15:08
Anslået læsetid: 1 Minutter

Subarus anlæg i Bifuka har et samlet areal på godt 3,6 mio. kvadratmeter og er blevet brugt til vintertest i over 20 år. Anlægget er blevet udviklet gennem årene, og i 2003 blev den første højhastighedsbane åbnet. Der findes også afsnit, der imiterer betingelserne på bestemte markeder som for eksempel europæiske bymiljøer og betonmotorveje.

Da trafik og infrastruktur er i konstant forandring, er højhastighedsbanen blevet opgraderet for bedre at efterligne de europæiske motorveje, ligesom der er bygget et nyt bymiljø. Blandt de nye baner er der også sektioner, der simulerer til- og frakørselssituationer.

Det opgraderede testcenter bliver udgangspunkt for test og videreudvikling af køreassistentsystemet EyeSight. Derudover er Subaru ved at lægge sidste hånd på Touring Assist til det europæiske marked – et stort skridt i retning af selvkørende biler. Touring Assist blev introduceret på det japanske marked som standardudstyr i den opdaterede Subaru Levorg for to måneder siden.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start