Honda vinder for 2. gang
”Først vandt Honda Jazz titlen som Årets Bil i Danmark 2009, og nu kan vi glæde os over at Honda Accord løb med titlen som Årets Brugtbil i Danmark 2012”. Vi er utrolig stolte af at vores modeller vinder frem i Danmark, med Honda dyder som kvalitet, komfort og køreglæde. Danskerne har siden 2006 for alvor taget Honda modellerne til sig, viser flere års salgstal”. Udtaler Pressechef Michael Lund
Honda Accord ”Årets Brugtbil i Danmark 2012”
Tirsdag den 20. marts 2012 blev Honda Accord udråbt som vinder af Årets Brugtbil i Danmark 2012. Juryen bag kåringen består af motorjournalister fra 21 medier samt bilbasens brugere. Accorden vandt med 110 point, foran Ford og Toyota med hver 90 point. ”Honda Accord er velkørende, rummelig, tilforladelig og godt udstyret. Og så ser den tilmed godt ud. Hvad mere kan man forlange af en brugt bil,” vurderer journalist og jurymedlem Anders Berner fra Ekstra Bladet om Honda Accord
Honda Jazz ”Årets Bil i Danmark 2009”
Honda Jazz kunne efter 3 dage med intensiv test af den danske motorpresse kalde sig vinder af titlen som ”Årets bil i Danmark 2009”. Honda Jazz udmærker sig ved sin gode plads og store fleksibilitet, hvor især bagsædepladsen har imponeret de danske kunder. Samtidig har Honda Jazz et bagsæde der både kan klappes op, således at der er plads til en cykel, eller ligges ned så man har en helt flad bund i bilen fra bagklappen hen til forsæderne. Bagdørene har en 80 graders åbningsvinkel der gør indstigning og indlæsning let og bekvem. Det er denne fleksibilitet og anvendelighed, kombineret med korrekt pris og god brændstoføkonomi, som gjorde Honda Jazz til vinder af kåringen i 2009 og som lige siden har glædet de danske Honda Jazz ejere.