KIA Picanto 3-dørs
• Den anmelderroste KIA Picanto fås nu i en mere sporty 3-dørs variant
• Modelspecifikationer og priser bliver identiske med den nuværende 5-dørs variant
KIA Picanto er kommet fremragende fra start i Danmark og i resten af Europa. Og hos Kia Import Danmark arbejder vi hver dag med at få flest mulige biler til Danmark, så vi kan indfri den store nationale efterspørgsel.
Fra den 1. oktober vil den nye KIA Picanto også kunne fås i en sporty 3-dørs variant, som er skabt til de kunder, der ønsker en smart og coupe lignede bil i A-segmentet. 3-dørs varianten bliver med et mere sporty og frækt design en markant bil i bybilledet, og sikrer en endnu bredere målgruppe til KIA Picanto.
Picanto 3-dørs varianten er udstyret med sporty kofangere, fræk sidebagrude, sports-alufælge (Exclusive), dobbelt udstødning etc.
Variant- og specifikationsmæssigt er 3-dørs varianten identisk med Picanto 5-dørs. Og også prismæssigt bliver de to karrosserivarianter identiske. Dette medfører at kunden selv kan vælge om han/hun ønsker en ”funktionel” 5-dørs variant eller en ”sporty” 3-dørs variant.