Lamborghini går frem for tredje år i træk
Både historisk, og når det gjaldt produkterne og salget.
”Det er jo altid rart at levere et godt resultat, samme år man kan fejre sit 50-års jubilæum” siger Stephan Winkelman, præsident og CEO for Automobili Lamborghini. ”Det er beviset på, at vi har den rigtige strategi og et stærkt produkt. Gallardo er evigt populær, mens Aventador har slået alle rekorder for vore 12-cylindrede modeller.”
I alt leverede Lamborghini 2.121 nye biler i 2013, mod 2.083 i 2012. Denne udvikling går stik imod den trend som findes på markedet for superbiler lige nu. Produktionen var fordelt på 1.001 eksemplarer af Aventador, hvad der gør den til den mest succesfulde V12-model i Lamborghinis historie.
Selv om Gallardo var i sit sidste produktionsår, så var efterspørgslen så stærk som nogensinde. Der blev solgt 1.120 eksemplarer af Gallardo i 2013, og den samlede produktion endte på 14.02 eksemplarer, hvilket gør det til den mest succesfulde modelserie fra Lamborghini nogensinde.
I starten af 2013 introducerede Lamborghini topmodellen Aventador LP 700-4 Roadster, som på alle områder satte nye standarder — også når det gjaldt efterspørgslen. Samtidig slog Gallardo Squadra Corse adskillige omgangsrekorder og dominerede de prestigefyldte sammenligningstests.
Konceptbiler som Egoista, Veneno og Veneno Roadster viste, at Lamborghini også i fremtiden vil være ensbetydende med styrke, vildskab og fascination. Og som det sidste i året, hvor den lille eksklusive fabrik i Sant’Agata fejrede sit 50-års jubilæum, var det tid til præsentationen af den helt nye Lamborghini Huraca´n.