Lamborghini Huracán Performante Spyder
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lamborghini Huracán Performante Spyder

Lamborghini Huracán Performante Spyder: sublime præstationer og køreoplevelser under åben himmel
13/03-2018 kl. 13:55
Anslået læsetid: 4 Minutter

– Design og teknologi leverer en fremragende kombination af ydeevne, køredynamik og suset ved at køre i en åben bil.

– Smedet kulfiberteknologi bidrager til en vægtreduktion på 35 kg sammenlignet med Huracán Spyder.

– En 5,2 l V10 motor uden trykladning og 640 hk ved 8.000 omdr./min.

– Acceleration på 0-100 km/t på 3,1 sekunder og en tophastighed på 325 km/t.

– Teknologien og præstations-evnen i Huracán Performante i en Spyder-udgave med aktiv aerodynamik: “Aerodinamica Lamborghini Attiva” (ALA).

Sant’Agata Bolognese/Geneve, 6. marts 2018 – Automobili Lamborghini præsenterer Lamborghini Huracán Performante Spyder: den sublime kombination af enestående teknologisk innovation, ydeevne og køreglæde under åben himmel.

“Huracán Performante Spyder repræsenterer toppen af Huracáns udvikling kombineret med den fantastiske fornemmelse ved at køre en cabriolet,” siger Stefano Domenicali, formand og CEO i Automobili Lamborghini. “Huracán Performante har allerede fået den bedste feedback fra landevej og bane, og med Huracán Performante Spyder er føreren endnu tættere på asfalten, den friske luft og den unikke lyd fra en Lamborghini-motor uden trykladning.”

Med den uforlignelige 5,2 l V10-motor uden trykladning og permanent firehjulstræk accelererer Performante Spyder fra 0-100 km/t (0-62 m/t) på 3,1 sekunder, 0-200 km/t (0-124 m/t) på 9,3 sekunder, og med en tophastighed på 325 km/t matcher den coupé-modellen. Nedbremsning fra 100 til 0 km/t klares på 31,5 meter.

Ligesom Performante coupé yder Spyderen 640 hk (470 kW) ved 8.000 omdr., producerer et drejningsmoment på 600 Nm ved 6.500 omdr. og med mere end 70 % af momentet til rådighed allerede ved 1.000 omdr. Med en samlet nettovægt på cirka 1.507 kg har Spyderen et effekt-vægt-forhold på 2,35 kg/hk og en vægtfordeling for/bag på 43/57%.

Design og teknologi i åndeløs harmoni

Huracán Performantes oprindelige design, teknologi og ydeevne er lige så afgørende i Spyderen og lægger en ny dimension af køreglæde til den overlegne køreoplevelse i en Performante. Cabriolet-designet adskiller tydeligt Spyderen fra coupé-modellen, både når taget er åbent og lukket.

Performantes designdetaljer fra Super Trofeo-racervogne og kraftige motorcykler med deres nøgne, åbne streetfighter-stil skal minde om, at Huracán Performante Spyder er en super sportsvogn, der er lige så god på bane som på landevej.

Det synlige kulfiber, der går igennem hele aluminiumkarosseriet, er en reference til Huracán Performante Spyders lette karakter og bidrager til en vægtreduktion på 35 kg i forhold til den originale Huracán Spyder. Smedet komposit, der kan formes til komplekse, geometriske former, går igen i for- og bagspoiler, motorklap, bagerste kofanger og den aerodynamiske diffuser: funktionelle elementer i Lamborghinis patenterede, aktive aerodynamiske system, der blev introduceret på Huracán Performante: Aerodinamica Lamborghini Attiva (ALA)

Spyderens kaleche er ikke en hindring for ALA-systemet, der tilpasser luftpåvirkningen i forhold, der kræver enten stor downforce eller lav luftmodstand, og som aktiverer aero vectoring ved kurvekørsel i høj fart og dermed leverer fremragende køreegenskaber på bane og vej under alle forhold. Lamborghinis Piattaforma Inerziale (LPI)-system styrer alle bilens elektroniske systemer i realtid, inklusive bilens opsætning. Den aktiverer ALA-systemet på mindre end 500 millisekunder og sikrer dermed den bedste aerodynamiske opsætning under alle kørselsforhold.

Ligesom Huracán Performante coupé har Spyderen forstærket affjedring, rekalibreret ESC, mere lydhør Lamborghini Dynamic Steering (LDS) og permanent firehjulstræk, der forbedrer trækkraften i alle situationer sammen med ALA-systemet og revideret ANIMA. Lamborghinis driver-mode-system er opdelt i STRADA, SPORT og CORSA, der tilpasser opsætningen af alle bilens dynamiske systemer.

Huracán Performante Spyders lette, elektrohydrauliske tag, den dynamiske forbindelse til vej og luft, sikrer, at Huracán Performantes åbne model er en sand Spyder, der perfekt komplementerer bilens distinkte linjer, både åben og lukket, og uden at miste stivhed, håndtering og ydeevne. Selv som cabriolet beholder Huracán Performante Spyder stivheden fra en højtydende supersportsvogn. Taget definerer Performantes dynamiske silhuet, når det er lukket, og når det er åbent, er det gemt væk for at bevare Performante Spyders perfekte vægtfordeling og afslører alter-ego-æstetikken i den åbne Huracán Performante Spyder.

Taget åbnes på kun 17 sekunder ved hastigheder på op til 50 km/t (30 mph). Bagruden kan også åbnes elektrisk og fungerer som en læskærm, når den er lukket. Når taget er åbent, har Huracán Performante Spyders design to bevægelige finner, der rejser sig op fra foldetagets indfatning, fortsætter taglinjen fra sæderyggen til bilens bagende og giver Spyderen dens distinkte silhuet. En integreret kanal i finnerne reducerer turbulens i kabinen, når taget er nede. Yderligere to aftagelige vindskærme dæmper tværgående aerodynamiske vindstød og sikrer perfekt akustisk komfort, der gør det muligt at tale sammen selv ved høj hastighed.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start