Match-modeller fra Volkswagen
Volkswagen Golf, Golf Plus, Golf Variant og Touran fås nu i en ny udstyrsvariant med navnet Match – og bilerne er fyldt med udstyr, bl.a. multifunktionslæderrat, 16'' letmetalfælge og automatisk klimaanlæg ''Climatronic'' med to zoner. De veludstyrede Match-modeller starter ved 265.997 kr. (Golf) og 338.298 kr. (Touran).
Fire populære Volkswagen-modeller introduceres nu i en særdeles veludstyret modelvariant med navnet Match. Golf, Golf Plus, Golf Variant og Touran fås til særdeles attraktive priser med det nye udstyrsniveau, som tilbyder en række meget populære udstyrsdetaljer.
Golf, Golf Plus og Golf Variant i Match-udgave har naturligvis det omfattende standardudstyr, som kendes fra enhver Golf: Fartpilot, radio RCD 310 med otte højttalere og aux-indgang, kørecomputer og el-ruder for og bag. I Match får kunderne dertil det automatiske klimaanlæg ''Climatronic'' med to separate zoner, multifunktionslæderrat, kørecomputer ''Plus'', tågeforlygter med drejelys, parkeringssensorer for og bag, unikke 16'' letmetalfælge, sædevarme foran, opvarmede sprinklerdyser ved forruden, dækkontrolsystem, komfortsæder med særligt Match-indtræk, indstigningslister, måtter og sortlakerede sidespejle.
Golf, Golf Plus og Golf Variant Match fås med tre motorer, som alle er kendetegnet ved overbevisende trækkraft, lavt forbrug og lavt støjniveau. På benzin-siden er der to muligheder – 1,2 TSI BlueMotion Technology med 105 hk, start-stop-teknik og manuel gearkasse med seks trin og 1,4 TSI med 122 hk og manuel gearkasse eller dobbeltkoblingsgearkassen DSG med syv trin. På dieselsiden fås den stærke 1,6 TDI BlueMotion Technology med 105 hk og start-stop-teknik – og valget mellem en manuel gearkasse med fem trin og dobbeltkoblingsgearkassen DSG med syv trin.
Priserne for Golf Match starter ved 265.997 kr., mens Golf Plus Match starter ved 281.598 kr. og Golf Variant starter ved 286.996 kr.
Volkswagens populære og familievenlige MPV Touran var i 2011 en af de mest solgte biler i klassen med 1.869 solgte eksemplarer. Derfor er det kun naturligt, at også den rummelige familiebil med syv sæder tilbydes som attraktiv Match-model med meget omfattende standardudstyr.
Touran Match har som standard automatisk klimaanlæg ''Climatronic'' med to zoner, sædevarme foran, tågeforlygter med drejelys, multifunktionslæderrat, kørecomputer ''Plus'', unikke 16'' letmetalfælge, dækkontrolsystem, sortlakerede sidespejle, indstigningslister, måtter, komfortsæder med særlige Match-indtræk, parkeringssensorer for og bag og semiautomatisk parkeringsassistent ''Park Assist''.
Touran Match tilbydes med tre stærke og moderne motorer – to TSI-benzinmotorer og en TDI-dieselmotor. 1,2 TSI BlueMotionTechnology med 105 hk og start-stop-teknik og manuel gearkasse med seks trin har et imponerende lavt brændstofforbrug på 16,9 km/l. 1,4 TSI med 140 hk med valget mellem manuel gearkasse med seks trin og dobbeltkoblingsgearkassen DSG med syv trin er bygget op omkring avanceret teknik, hvor både en kompressor og en turbolader sørger for stort kraftoverskud. På dieselsiden fås Touran Match med 1,6-liters TDI-dieselmotoren med 105 hk og BlueMotion Technology (start-stop-teknik, dæk med lav rullemodstand mv.). Den støjsvage og kultiverede diesel er med til at sikre et brændstofforbrug på flotte 21,7 km/l – uanset om man vælger at kombinere motoren med seks-trins manuel gearkasse eller dobbeltkoblingsgearkassen DSG med syv trin.
Priserne for Touran Match starter ved 338.298 kr.