Ford Mustang - Debuterer i filme "NEED FOR SPEED"
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

”NEED FOR SPEED”

Ny Ford Mustang debuterer i filmen "NEED FOR SPEED"
03/02-2014 kl. 14:45
Anslået læsetid: 3 Minutter

Samme år som den legendariske muskelbil, Ford Mustang, fylder 50 år, medvirker den i endnu en film. Ford Motor Company har netop præsenteret den nye Ford Mustang, som også kommer til Europa. Gennem de seneste 50 år har Mustang medvirket i over 3.200 film og tv-shows. Den nye pony i folden får en heftig debut i filmen ”Need for Speed”, som får premiere i de danske biografer i marts 2014.

Hovedrollen i den kommende ”Need for Speed”-film spilles af Aaron Paul, kendt fra tv-serien ”Breaking Bad”. I filmen kører han rundt i en specialfremstillet Mustang. Filmen er baseret på Electronic Arts’ videospil af samme navn. For instruktøren af filmen, Scott Waugh, var det afgørende at få den nye Ford Mustang med i filmen. ”Jeg valgte Ford Mustang, da det er en bil der virkelig repræsenterer den Amerikanske kultur,” udtalte Waugh og tilføjede samtidig, ”Mustang signalerer moderne muskelmasse, og den er et ikon, fordi den har medvirket i nogle af de største biljagte på film gennem tiderne.”

“Synet eller lyden af en Ford Mustang – om det har været på skærmen eller på vejen – har inspireret fans over hele verden i fem årtier” udtaler Jim Farley, Ford executive vice president, global marketing, sales and service and Lincoln.

Den oprindelige Mustang blev lanceret i april 1964. Dengang var der ikke mange der vidste, hvad det var for en størrelse. Men producenterne af Goldfinger tøvede ikke med at caste Mustang Winbledon White 1965 cabriolet til en rolle i filmen – dét blev starten på en æra.

Stefan Thorarensen, grundlægger og bestyrelsesmedlem af den Islandske Mustang Klub, satte sig for at udarbejde en liste over Mustangs filmhistorik. Det var en stor opgave og med over 100 hjælpere fik Stefan endelig opbygget en tæt på komplet historik. Over 3.200 optrædener og listen vokser dagligt.

Den 5. december 2013 var Ford Motor Company vært ved et verdensomspændende event på seks forskellige destinationer, hvor den nye Ford Mustang blev præsenteret. For at vise hvor enestående Mustangs filmhistorik har været, var Hollywood valgt som en af disse destinationer. Mustang har – ligesom 200 andre vigtige personer gennem tiden – nu også sat sit aftryk i den våde cement og velfortjent fået sin stjerne på ”Walk of Fame” i Hollywood. Med sit dækaftryk og ponylogoet slog Ford Mustang fast, at den er blandt de største af de største stjerner.

Ford Mustang 2015

Den helt nye Ford Mustang, som lanceres i USA i 2015 er proppet med den mest avanceret teknologi, såsom førerassistanceteknologierne kendt fra andre af Fords personbiler og meget andet. Det fede nye design kan kombineres med et motorprogram som for eksempel den turboladede 2.3 l. EcoBoost® motor og 5.0 V8 PowerShift motor med mere end 426 hk.

Fans af de succesfulde ”Need for Speed” videospil, har mulighed for at downloade en gratis prøveversion af EA’s ”Need for SpeedTM Rivals”, hvor man kan drøne rundt i en virtuel verden i den nye Ford Mustang.

All-New Ford Mustang Silver Screen Debut in Need for Speed

Se traileren til “Need for Speed” her

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start