Nissan ved UEFA Champions League-finalen
– Nissan fejrer det første år som UEFA Champions League-partner med helt elektriske aktiviteter ved finalen i Berlin
– Nissan leverer over 100 nul-emissions-biler – for første gang i UEFA Champions League-historien
– Nissan opstiller 129 ladestationer til elbiler i Berlin
– Energi genereret af fans i Nissans fanzone ved UEFA Champions Festival hjælper med at give strøm til pokalens tur til Olympiastadion
– Fodboldlegenden Marco van Basten bliver Nissan ambassadør i forbindelse med aktiviteterne ved UEFA Champions League-finalen
– Som førende i verden inden for elbiler vil Nissan sætte fokus på elektrisk mobilitet i forbindelse med UEFA Champions League-finalen den 6. juni 2015. Som en del af det innovative partnerskab med Europas mest prestigefyldte fodboldturnering giver Nissan fans af turneringen en endnu større oplevelse og efterlader et vedvarende eftermæle til indbyggerne i Berlin.
Som UEFA Champions Leagues officielle partner fra bilbranchen og producent af verdens mest solgte elbil leverer Nissan over 100 elbiler til UEFA og tilknyttede sponsorer med henblik på transport af gæster og officials op til finalen i Berlin. Herudover installerer Nissan 129 ladestationer til elbiler i området omkring den internationale lufthavn i Tegel, forskellige hoteller i Berlin og Olympia stadion. Og flere af dem vil blive stående som en vedvarende gave til byen.
Bastien Schupp , som er Vice President for Marketing hos Nissan Europe, udtalte følgende: ” Finalen i Berlin markerer højdepunktet for det første år i Nissans partnerskab med UEFA Champions League. Partnerskabet gør os i stand til at sætte fokus på vores engagement i elbiler og gør vores mærkeværdier “Innovation and Excitement” mere levende. Jeg er især glad for, at det gode forhold, vi har haft til UEFA, giver os mulighed for at gøre noget vedvarende og positivt for indbyggerne i Berlin ved at installere adskillige ladestationer til elbiler, så Nissans netværk, som i forvejen er Europas største, bliver endnu større.”
I Berlin vil Nissan fra den 3. til den 7. juni også være vært ved interaktive fanoplevelser i forbindelse med UEFA Champions Festival. De deltagende fans vil få mulighed for at spille 2×2 i det interaktive fodboldbur, teste deres evner i Nissans Performance-labyrint og genskabe unikke øjeblikke med Nissans ambassadører i testområdet.
Den energi, som fansene genererer ved UEFA Champions Festival, vil blive omregnet til et tilsvarende antal kilowatt, som ledes videre og skal være med til at levere den strøm, der skal bringe UEFA Champions League-pokalen frem til finalen på Olympiastadion. De deltagere, der genererer flest kilowatt, bliver belønnet med billetter til finalen samt en eksklusiv mulighed for at ledsage pokalen på turen fra UEFA Champions Festival til stadion på kampdagen i en specialdesignet 100 % eldrevet Nissan e-NV200, som er en del af UEFA Trophy-paraden.
Fodboldlegenden Marco van Basten vil som Nissan ambassadør deltage i mærkets aktiviteter i forbindelse med UEFA Champions League-finalen. Marco, som i sin glorværdige karriere har vundet turneringen to gange, deler her sine tanker om den oplevelse, som Nissan vil give fansene: “Det er fantastisk, at Nissan sørger for, at fansene er i centrum ved fejringen af UEFA Champions League. Der er nogle fantastiske aktiviteter og spil, der involverer fansene, og det vil være med til at øge den elektriske atmosfære i forbindelse med finalen”.
I sin første sæson som UEFA Champions League-partner har Nissan samarbejdet med UEFA om at udvikle en række fanaktiviteter inklusive konkurrencen UEFA Champions League Goal of the Week og om at give fans og partnere eksklusiv adgang til udeholdets træning dagen før kampene.
Nissan er den officielle globale sponsor fra bilindustrien for UEFA Super Cup og UEFA Champions League, og aftalen løber i perioden 2014/2015 til 2017/2018. Som officiel partner vil Nissan gennem en række af mærkets eksklusive produkter og services være involveret i Europas mest prestigefyldte fodboldturnering.
Nissan i Berlin – hurtigt overblik
– Nissan leverer 100 elbiler (Nissan LEAF og e-NV200), der skal bruges i Berlin op til finalen.
– Der installeres 129 ladestationer til opladning af Nissans bilflåde i området ved fx Olympia stadion og lufthavnen i Tegel.
– Flere af disse vil efterfølgende blive stående, så elbilsbrugere i Berlin kan nyde godt af en forbedret infrastruktur.
– Disse ladestationer skal lægges til de over 1.400 ladestationer, som Nissan allerede har etableret i Europa – som er det største antal fra et bilmærke.
– I forbindelse med UEFA Champions Festival vil der være en særlig indretning, som opmuntrer fans til at generere samme mængde strøm, som skal bruges til at køre pokalen frem til stadion på finaledagen.
– En specialdesignet e-NV200 transporterer pokalen fra UEFA Champions Festival til finalen på kampdagen
Om Nissan i sportens verden
UEFA Champions League-partnerskabet – Nissans største sponsoraftale – er endnu et eksempel på Nissans engagement og øgede samarbejde med sportsorganisationer verden rundt, som også omfatter Nissan Brazils sponsorater ved de olympiske lege og paraolympiske lege i Rio i 2016, Team Brazil, Brasiliens paraolympiske delegation, det officielle sponsorat for Colombias og Mexicos olympiske hold i deres respektive lande, Team GB og Paralympics GB i Storbritannien, Orange Africa Cup of Nations 2013 og 2015, NCAA Football, Canadian Football League, virksomhedspartnerskab med Heisman Trust/Heisman Trophy og officiel global partner fra bilbranchen for City Football Group. Nissan har tilknyttet en række sportsambassadører som fx de olympiske og paraolympiske guldvindere Usain Bolt, Sir Chris Hoy og Richard Whitehead, de brasilianske olympiske guldvindere Jovane Guissone og Vitor Felipe samt fodboldspillerne Andrés Iniesta, Thiago Silva, Yaya Touré og Max Meyer