Ford KA - Ny bil til kun 65.000 kroner
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny bil til kun 65.000 kroner

Priskrigen på mikrobiler fortsætter for fuld udblæsning
07/04-2014 kl. 09:00
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ford har netop besluttet at forlænge en succesrig priskampagne på Ford Ka. Det betyder, at det er muligt at få en Ford Ka til kun 65.000 kroner*. Ford har valgt at sætte den lille, fikse bybil på udsalg frem til den 30. juni og dermed er der stadig mulighed for at spare helt op til 10.000 kroner for de hurtige.

“Konkurrencen er benhård på mikro-markedet, men danskerne elsker simpelthen de små biler, så derfor skal Ford naturligvis også være til stede med et superskarpt tilbud”, forklarer marketingchef Tom Maxmølris om baggrunden for kampagnen.

Ford har sat yderligere 1.200 Ford Ka’er på udsalg*. Ford Ka Trend er billigste version, men for kun 2.380 kroner mere eller blot 25 kroner ekstra om måneden (ved finansiering)*, kan man opgradere til en Ford Ka+ med blandt andet fjernbetjent centrallås, elektriske sideruder, 4-vejs justerbart førersæde og lys i bagagerummet. Topmodellen, Ford Ka Titanium til 84.990 kr. ex levering, byder blandt andet på audiosystem med radio/CD-afspiller, aircondition med pollenfilter, mørktonede ruder og tågeforlygter.

Selvom Ford Ka er en lille bil, er der ikke gået på kompromis med sikkerheden. Ka’en er bygget op omkring Fords anerkendte IPS-system – en totalt integreret sikkerhedsteknologi, som omfatter airbags til fører og passager, side- og gardinairbags, trepunktsseler med selestrammere og antidyksæder. Desuden er ESP og ISOFIX-beslag standard.

* Kampagnen på Ford Ka gælder indregistrering senest 30. juni i år eller så længe lager haves. Priserne er ekskl. leveringsomkostninger. Se alle betingelser og kreditomkostninger på www.ford.dk.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start