Bentley Continental GT Speed - Bentley Flying Spur
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Continental GT Speed og Flying Spur

Ny Speed GT og Flying Spur præsenteres på Genève Motor Show i 2014
28/02-2014 kl. 19:00
Anslået læsetid: 4 Minutter

Bentley præsenterer nu et stort udvalg af luksus options til Continental-serien, der skydes i gang med opgraderinger af design og præstationer for topmodellen Continental GT Speed. Samtidig præsenteres den nye Flying Spur, som nu fås med Bentleys magtfulde og sparsommelige 4,0-liters biturbo V8, der gør den attraktiv for et helt nyt publikum. De nye modeller vil blive præsenteret på den internationale biludstilling i Genève fra den 4. marts 2014.

Topmodellen i Continental GT-serien, GT Speed, cementerer sin unikke forening af superbils præstationer og uforlignelig luksus i 2014. Bentleys ikoniske 6,0-liters biturbo W12 leverer nu 626 hk og et drejningsmoment på 820 Nm. Det gør coupéversionen af GT Speed til den hurtigste serieproducerede Bentley nogensinde, mens convertible-modellen nu har en tophastighed på 327 km/t. Undervognen er særligt kalibreret til Speed-modellen, og tilbyder nu en unik kombination af high performance og overlegen Grand Touring.

Den ekstra dynamik som Speed-modellerne tilbyder, understreges nu af en endnu mere magtfuld visuel udstråling. Frontens splitter, de diskrete sidepaneler og den elegante diffuser bag, er nu for første gang lakeret i karrosserifarven. De særlige 21-tommer store aluminiumsfælge får nu et endnu mere unikt udseende, med den nye finish i dark tint, som også bruges på for- og baglygter. De udvendige opdateringer indeholder også røde bremsekalibre samt et nyt ’Speed’-logo placeret på forskærmene, mens den nye lakfarve Candy Red er forbeholdt Speed-modellerne.

Mere luksus i Continental-serien

Sammen med lanceringen af den nye GT Speed, bringer 2014 også forbedringer til den øvrige Continental-serie. Bentleys omfattende program af options suppleres således med syv nye pakker med luksusudstyr.

· Premier Specification

Understreger yderligere den sublime luksus i Continental-interiøret med teknologi og komfort som sæder med massage og ventilation, det prisbelønnede Naim for Bentley high-end audiosystem, bakkamera og valet key.

· Interior Style Specification

Forener det bedste af Bentleys håndlavede finish i kabinen og inkluderer kontrastsyninger til hele interiøret, mens særlige dybe måtter anvendes med kanter i læder. I alt kræves 37 ekstra arbejdstimer og yderligere 600 meter tråd.

· GT Classic Specification

Fås til GT W12-modellerne med traditionelle styling-elementer, som inkluderer en kølergrill i bright chrome, ædelstræpaneler på dørsider og ved bagsæderne, bagagerumstæppe som matcher interiøret, og et håndlavet opbevaringsrum i midterkonsollen.

· All-Seasons specification

Gør Continental Convertible-modellerne endnu mere komfortable, når der køres åbent i køligere temperaturer. Den inkluderer Neck Warmer indbygget i sæderne, flytbar wind-deflector og varme i rattet.

· Mulliner Driving Specification

Findes til alle Continental-modeller, og understreger de sportslige egenskaber med diamond quilting af læderindtrækket på sæder og døre, en særlig gearvælger, krydsborede aluminiumspedaler og ”Jewel” tank- samt oliedæksel.

· GT V8 S Specification

Inkluderer keramiske bremser med røde bremsekalibre, sportsudstødning og interiørpaneler i carbon.

· Classic Mulliner Styling Specification

Findes til GT W12 og GT Speed-modellerne og understreger den elegante og sportslige formgivning med front splitter, sidepaneler og diffuser bag i kulfiber.

En introduktion til verdens bedste luksussedan

Bentleys 4,0-lites V8 introduceres nu til Flying Spur, hvilket giver kunderne en helt ny fortolkning af verdens bedste luksussedan, med dens unikke kombination af sportslige køreegenskaber, sublim luksus, fornemt håndværk og avanceret teknologi. Den nye Flying Spur V8 vil også tiltrække nye kunder til Bentley, som ønsker at opgradere fra en premium sedan.

Bentleys effektive og magtfulde 4,0-liters V8 udvikler 507 hk og et drejningsmoment på 660 Nm, hvilket sender Flying Spur V8 fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder og en topfart på 295 km/t. Præstationerne bliver ikke mindre imponerende, når de sammenholdes med rækkevidden på 840 kilometer, takket være avanceret motorteknologi med cylinder deaktivering, intelligent thermal management og regenerering af energi.

Som med Flying Spur W12 fordeles kræfterne via det avancerede 8-trins automatgear fra ZF og til det permanente firehjulstræk, som sikrer overlegen stabilitet på et hvilket som helst underlag. Det hele forenes i Bentleys computerstyrede luftaffjedring, som klarer selv de værste ujævnheder med ophøjet ro.

Diskrete designændringer kendetegner Flying Spur V8, som de ottetalsformede afgangsrør til udstødningen, og det klassiske Bentley-logo, der traditionen tro har rød baggrund, hvilket indikerer en V8-motor.

Flying Spur V8 leveres med et omfattende udvalg af on-board teknologi, der gør bagsædet et ideelt sted at arbejde eller slappe af under kørslen. Den innovative Touch Screen Remote kommer frem i midterkonsollens ædeltræspanel ved et tryk på en knap, og giver mulighed for at styre klimaanlæg og infotainment-system fra bagsædet.

Den nye Flying Spur V8 har ædeltræspaneler i Dark Fiddleback Eucalyptus, og et 3-personers bagsæde, 19-tommer Classic aluminiumsfælge og valget mellem syv eksteriørfarver og fire interiørfarver.

Leveringen af den nye Bentley Flying Spur V8 starter til foråret.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start