Magacin - Ny rummelig og alsidig Suzuki Vitara Van
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny rummelig og alsidig Suzuki Vitara Van

Suzuki Vitara er klar som 2-personers van til priser fra 124.990 ekskl. moms på gule plader eller papegøjeplader
Anslået læsetid: 4 Minutter

I april måned vendte Vitara med succes tilbage til Danmark. Den nyudviklede model trækker sine spor tilbage til Suzukis lange SUV-historie, og den har allerede vagt behørig opsigt med sin stærke og karakterfulde udstråling. 

Som personvogn fås den til priser fra kr. 194.990, og nu er den også klar i en varevognsudgave på gule plader eller papegøjeplader til priser fra kr. 124.990 ekskl. moms. 

En van-model kan købes af private personer til private formål, eller den kan købes af firmaer. Den store forskel er, at momsen skal betales ved privatkøb. Inklusive moms begynder priserne ved kun 148.364 kr., så der er stadig mange penge at spare som privatperson, hvis man kan undvære bagsæderne. Faktisk helt op i nærheden af 100.000 kroner, afhængig af model. 

Ombygningen til van foregår lokalt i Danmark, og her har der især været fokus på rigtig god plads til føreren og på indretningen af varerummet, så dette er både anvendeligt og fleksibelt.

God indretning 

Varerumsadskillelsen er placeret så langt bagude, at selv høje personer kan finde sig en rigtig god og komfortabel kørestilling til de længere stræk på landevejen. Og alligevel er der stadig god plads i varerummet, der har nemme adgangsforhold og en max. volumen på ca. 1.100 liter. 

Under gulvet er der to anvendelige rum, hvor indhold kan skjules for nysgerrige blikke. Det ene rum er bag sæderne og har gasdæmpere på det aflåselige låg. Ved bagklappen findes det andet rum, der er skjult under tæppet.

Benzin eller dieselmotor med 120 hk 

Den nye Vitara Van tilbydes i to stærke motorversioner, der begge yder 120 hk og opfylder den strenge miljønorm Euro 6. Benzinmotoren er f.eks. med 16 ventiler og VVT-system, hvor lav friktion og vægtreduktion giver en benzinøkonomi på flotte 18,9 km/l ved blandet kørsel (EU norm). Dieseludgaven fås til en merpris på kr. 15.000 ekskl. moms (ca. 17.000 inkl. moms). Den kraftige motor er af commonrail-typen og udstyret med højtryksturbolader samt variabel turbogeometri for optimering af moment, forbrug og partikeludledning. Momentet er på solide 320 Nm ved kun 1.750 o/m., og brændstoføkonomien ved blandet kørsel er på hele 25 km/l. ifølge EU-normen. 

Begge motorvarianter er således økonomiske i drift og derfor begunstigede af lave ejerafgifter på hhv. 600 og 1.040 kroner halvårligt for hhv. benzin og diesel.

4WD for kun 15.000 kroner 

Et af de helt stærke og unikke salgsargumenter for den nye Vitara Van er, at prisen for modeller med firehjulstræk starter ved kun kr. 139.990 ekskl. moms (165.055 inkl. moms). Det vil sige, at merprisen for 4WD er på kun 15.000 kroner. 

Det elektronisk styrede system er både alsidigt og avanceret. Det kendetegnes ved lav vægt og har derfor kun marginal indflydelse på bilens brændstofforbrug. 

Med en lille drejekontakt kan man vælge mellem de fire indstillinger “Auto”, “Snow”, “Sport” og “Lock”, hvilket gør det muligt at vælge den indstilling, der passer bedst til den givne situation. F.eks. vælger man “Snow” ved kørsel i sne og på andet underlag med lav friktion, mens “Lock” vælges, når man skal bruge ekstra vejgreb til at komme fri af mudder, sand eller sne. I “Auto” køres med forhjulstræk for at spare brændstof, og kun hvis underlaget bliver glat eller løst, tilkobles baghjulene. I “Sport”-indstillingen får man hurtigere speederrespons, og der sendes flere kræfter ud til baghjulene.

 7 airbags og lækkert udstyr 

Alle Vitara Van-modeller er udstyret med 7 airbags, antiudskridning (ESP), aircondition, cd-radio med Bluetooth, multijusterbart rat, el-ruder, fjernbetjent centrallås samt Hill Hold-funktion. 

Allerede fra næste udstyrstrin – Active – finder man udstyr som 7-tommers trykfølsom skærm, 17-tommers alufælge, fartpilot, klimaanlæg og læderrat. Og i topudgaven Exclusive finder man LED-nærlys, automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot, sæder i del-læder, navigation og trykknap-start. 

Da EuroNCAP havde den nye Vitara i Exclusive-version med automatisk nødbremse gennem deres meget krævende 2015-sikkerhedstest, scorede den de maksimale 5 stjerner og fik samtidig mange pæne ord med på vejen for sin strukturelle sikkerhed.

Til både private og virksomheder 

Den nye Vitara Van-model henvender sig ikke kun til virksomheder, men også til privatpersoner, der kan undvære bagsædet og samtidig f.eks. har behov for en alsidig og rummelig bil, der både kan fås med 4WD og trække en anhænger. Den maksimale trailervægt er 1.500 kg for dieseludgaven og 1.200 kg for benzinudgaven. 

Til erhvervskunder er Vitara Van sikkert mest interessant for virksomheder inden for detailhandel og servicefag som f.eks. vagtselskaber og vinduespudsere. Men også landbrug, entreprenører og mange håndværkere kan få fordel af bilens fremkommelighed.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start