Ny Suzuki Alto model til 84.890 kr.
Danmarks billigste bil
Den nye Suzuki Alto GA model til kr. 84.890 er ikke alene Danmarks billigste bil. Den er også den eneste, der til denne pris byder på både 5 døre, 6 airbags, antiudskridnings-systemet ESP samt servostyring for nemmere håndtering ved parkeringsmanøvrer. Læg dertil, at Alto med sin økonomiske 1,0 benzinmotor med 68 hk også er klassemester i benzinøkonomi med hele 22,7 km/l ved blandet kørsel (EU norm), hvilket giver et CO2-udslip på kun 103 gram pr. km. Så får man en Alto, der igen står utroligt skarpt i den stærke konkurrence, der præger markedet for de billige biler i mikroklassen. En klasse hvor de billigste versioner ellers er deciderede spareudgaver, hvor der som regel mangler enten gardinairbags eller ESP – eller er uden basalt ustyr som fx servostyring.
Næste udstyrstrin i Alto programmet hedder GL og omfatter bl.a. fjernbetjent centrallås og el-ruder foran, og her er prisen kr. 96.990. Og går man endnu et trin op i udstyrsniveau, hedder bilen GL Aircon – og så får man også CD-radio og aircondition med i købet til kr. 108.990.
I forbindelse med åbent-hus arrangementet præsenterer Suzuki forhandlerne også et nyt tilbud på en fræk GT-stylingpakke til alle Alto modellerne. For en merpris på kun kr. 11.000 (normalpris kr. 18.000) kan Alto’en forsynes med 15” alu.fælge, sort tagspoiler, sorte sideskørter og sorte skærmkanter, hvilket er med til at give bilen et mere sporty udtryk.
Ny SX CombiBack kampagnemodel
Med efternavnet Exclusive stiller SX CombiBack op i en ny kampagneversion, hvor der virkelig er værdi for alle pengene. CombiBack modellen er Suzukis alsidige familiebil, der via sin høje siddeposition giver et godt trafikoverblik samt nemme ind- og udstignings- forhold. Den er udstyret med en moderne 1,6 benzinmotor med DOHC, 16 ventiler og VVT system der, selvom den yder hele 120 hk, har en pæn benzinøkonomi på 16,1 km/l ved blandet kørsel. Udstyrslisten i Exclusive modellen er nærmest at betegne som overdådig. Her er både fuldautomatisk klimaanlæg, nøglefri betjening af såvel tænding som dørlåse, navigationsanlæg fra TomTom, 16” alu.fælge, læderrat med betjeningsknapper til CD anlægget, komplet skørtesæt i bilens farve, el-betjente sideruder for og bag, sædevarme samt el-betjente og opvarmede sidespejle. Og den fulde sikkerhedspakke med 6 airbags, ESP system, traction control og bremseassistent er naturligvis også standard. Alt sammen til en pris på kr. 179.990, hvilket gør SX CombiBack Exclusive til en af de mest attraktive familiebiler i dagens marked.
Et års bilforsikring for kr. 2.000
I samarbejde med forsikringsselskabet If og Suzukis finansieringspartner eBilfinans er Suzuki-forhandlerne også klar med et nyt og godt tilbud på kaskoforsikring til Suzuki bilkøbere over 25 år. Ved samtidig finansiering af bilen hos eBilfinans fås det første års forsikring nemlig til kun kr. 2.000. Og det uanset bopæl eller forsikrings-anciennitet. Dvs., at selv helt nye bilejere kan få glæde af den lave pris. Og i modsætning til andre forsikringstilbud på markedet er der ikke tale om en meget høj selvrisiko. Med den nye Suzuki forsikring er selvrisikoen kun kr. 3.000, så ejeren lades ikke i stikken ved en evt. skade, der skal dækkes af forsikringen. I weekenden er der selvfølgelig også mulighed for at prøvekøre en af tidens mest populære biler – den nye og køreglade Swift der, til priser fra under kr. 128.000, sælges som varmt brød eller mini-mpv’en Splash, der lige har fået mere udstyr til en mindre pris og nu begynder ved kr. 114.990.