Ny udstyrsvariant på cee’d
Bilsalget i C-segmentet generelt har haft en positiv udvikling i 2013. Hos KIA har vi tilsvarende haft en fremgang i salget af cee’d med over 2.200 indregistrerede enheder – hvilket svarer til en stigning i cee’d salget på 26 % i forhold til 2012. Et flot salgsresultat i forhold til C-segmentets samlede stigning på 23,5 %.
For at fortsætte de positive takter i 2014, lancerer KIA en ny cee’d udstyrsvariant, som gør modelprogrammet endnu skarpere, da den nye model er tilpasset, hvad KIA kunderne har efterspurgt i det forgangne år.
Den nye model hedder Style Plus Clim. Her tilbyder KIA en model fra kr. 199.999,- med bl.a. klimaanlæg, LED, fartpilot, tågelygter, elruder for og bag, varme i rattet, sædevarme, bluetooth, flex steer, fuld sikkerhedspakke og Eco Dynamics udstyr.
Herudover er cee’d modelprogrammet uforandret. Indgangsmodellerne er udstyret som hidtil og til samme pris, men navnene er blevet ændret, så de billigste udstyrsvarianter i cee’d programmet nu hedder Style og Style Plus. Det vil sige, at KIA fortsat kan tilbyde en rigtig veludstyret indgangsvariant fra kr. 169.999,- med fuld sikkerhedspakke i form af 6 airbags, ESC, TCS, BAS, HAC, CSM, ESS. Samtidig er modellen udstyret med A/C, læderrat og gearknob, fjernbetjent centrallås, el-ruder for, sædevarme, varme i rattet, bluetooth, ratbetjent audioanlæg, el-betjente sidespejle med varme og USB/AUX samt iPod indgang.
Ligeledes holder KIA fast i Premium modellen, som fremstår utrolig eksklusiv i kraft af endnu mere udstyr og et eksklusivt interiør.