Opel sænker Astra prisen
Opel sænker nu prisen på den nye Astra med gennemsnitligt 30.000 kr. Prissænkningen sker i forbindelse med introduktionen af den nye opdaterede Astra, der finder sted netop nu hos de danske Opel forhandlere. Billigste Astra er 1,4 Essentia hatchback med 100 hk til 209.900 kr. Den mest solgte Astra Enjoy 1,4 Turbo med 140 hk koster nu 247.900 kr. inklusive aircondition mod tidligere 278.300 kr. og med 1,7 CDTI diesel på 110 hk er prisen for en Enjoy nu 257.900 kr. Det er 36.700 kr. mindre end tidligere.
Ud over en række forbedring af 5 dørs og stationcar modellerne introducerer Opel også en helt ny fire dørs sedan version af Astra til en merpris på 3725 kr. i forhold til 5 dørs hatchback. Sedan versionen af Astra er et alternativ til dem, der ønsker en elegant fire dørs bil i stil med Insignia, men til en lavere pris.
Ud over en række designmæssige ændringer ude og inde kan Astra i lighed med Insignia udstyres med forskellige avancerede hjælpeprogrammer blandt andet adaptiv fartpilot med radar, hvor bilen selv bremser ned, hvis der er risiko for kollision med en forankørende. Ny i Astra programmet er også en 1,7 CDTI turbodieselmotor med 110 hk eller 130 hk og Start/Stop til Astra Sports Tourer, der kører 25 km/l efter EU-normen.
Foto:
Opel forhandlerne har i disse dage introduktion af den nye Astra sedan med fire døre.
Foto:
Bagagerummet rummer 460 liter
Foto:
Mest økonomiske Astra variant er hatchback 1,7 CDTI ecoFLEX med 110 hk eller 130 hk, der kører 27 km/l.
Opel Astra priseksempler
Før Nu Besparelse
Essentia 1,4 100 hk hatchback 229.900 209.900 20.000
Enjoy 1,4 Turbo 140 hk hatchback 278.300 247.900 30.400
Enjoy 1,7 CDTI 110 hk hatchback 294.600 257.900 36.700
Enjoy 1,4 Turbo 140 hk sedan 251.625
Enjoy 1,7 CDTI 110 hk sedan 261.625
Cosmo 1,4 Turbo 140 hk sedan 278.625
Essentia 1,4 100 hk Sports Tourer 242.400 221.900 20.500
Enjoy 1,4 Turbo 140 hk Sports Tourer 290.800 259.900 30.900
Enjoy 1,7 CDTI 110 hk Sports Tourer 302.100 269.900 32.200